Klemt på kontanthjælp: Anja fik tøj til sine børn på Facebook
Facebook-grupper tilbyder hjælp til folk på overførselsindkomst, der ikke har råd til mad eller nyt tøj til børnene. Systemet fejler, mener de.
Shampoo, toiletpapir og madvarer. Det er bare nogle af de ting, som man kan få doneret af det frivillige netværk ’Næstehjælperne’. En bevægelse, som breder sig på Facebook.
Grupperne er oprettet i protest. De vil lette hverdagen for dem, som, de mener, er klemt i systemet.
En af dem, der har fået hjælp, er Anja Toft fra Aarhus. Hun rakte ud efter hjælp på Facebook, da hun selv var arbejdsløs og på overførselsindkomst.
Læs også
- Vi har været i de situationer, hvor vi ikke har haft ret mange penge. Fordi min mand har været fyret, og jeg har været på en ydelse, der har gjort, at pengene har været meget små, fortæller Anja Toft til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun har gennem gruppen ’Næstehjælperne Aarhus’ fået støtte til diverse daglige gøremål, som familien, ifølge hende, ellers ikke ville have råd til. Pengene har særligt været brugt på Anja Tofts to døtre på syv og tolv år.
- Vi har fået mange ting til, at vi kunne bage. Så børnene kunne få boller med i skole samt alverdens konserves ting, så de kan få ting med på madpakkerne, forklarer Anja Toft.
Næstehjælperne findes i en række Facebook-grupper, som er forankret blandt andet i forskellige østjyske byer. Udover Aarhus-gruppen, som har mere end 1900 medlemmer, findes der afdelinger i Silkeborg, Randers, Djursland og Skanderborg.
Svært at spørge om hjælp
Selvom netværket er oprettet for, at man som 'reformramt' kan modtage den hjælp, der skal til for, at hverdagen hænger sammen, så kan det, ifølge administratoren på Facebookgruppen ”Næstehjælperne Aarhus”, være svært at bede om.
- Man skal faktisk nærmest være på vej ud over kanten, inden man søger hjælpen, fordi man synes, det er pinligt, fortæller Iben Østrup Christensen.
Og netop det med, at det kan være svært at bede om hjælp udefra, det kan Anja Toft godt genkende.
- Det var ikke særlig rart at skulle sætte sig ned og skrive, at jeg ikke havde råd til at give mine børn mad eller købe noget andet tøj, fortæller hun.
Med den pågældende ydelse har familien haft 3000 kroner til mad, tøj og oplevelser, når alle regningerne var betalt. Derfor var det en nødvendighed for familien at få søgt om hjælpen hos Næstehjælperne.
Selvom Iben Østrup Christensen godt kender til, at folk kan være pinlige over at skulle søge om hjælpen, så er hun dog ikke i tvivl om, hvad det er, der er netværkets helt store opgave.
- Det er at støtte op, der hvor systemet fejler, fortæller Iben Østrup Christensen.
Systemet har fejlen
For hun mener netop, at det er systemet, der fejler, når familierne må vælge mellem mad og medicin, som hun selv opstiller det. Her henviser hun for eksempel til folk, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet.
- De ekstra ting, såsom medicinhjælp og tandlægehjælp, dem kan man ikke få længere. Det er nogle kæmpe poster, og på en indkomst som er meget lav, så hænger det ikke sammen. Så skal man vælge mellem at give sit barn eller sig selv medicin. De fleste vil vælge deres børn, men børn har altså også brug for deres voksne, fortæller Iben Østrup Christensen.
Anja Toft mener også, at de folkevalgte burde prøve at sidde i hendes og familiens situation, så de kunne forstå, hvor hårdt det er.
- De burde selv prøve at mærke det en gang imellem. Hvor hårdt det er at skulle igennem, for det er hårdt. Det er ikke nemt at spare her og der, for det er ikke alt, du kan lade være med at gøre, fortæller hun.
Påstanden om at det er systemet, som fejler, den køber Britt Bager (V) ikke.
- Jeg køber ikke præmissen om, at systemet fejler. Jeg synes, vi har et rigtig godt system i Danmark, som tager rigtig godt hånd om dem, der enten er syge eller står uden for arbejdsmarkedet, udtaler hun.
At personer som Anja Toft og andre, der har haft brug for Næstehjælpernes støtte for at få hverdagen til at hænge sammen, det mener hun fortsat ikke skyldes ydelserne.
Læs også
- Jeg skal jo ikke prioritere nogen danskeres økonomi, hverken dem på kontanthjælp eller dem, der har et arbejde. Det er op til den enkelte. Jeg står gerne på mål for de ydelser, vi har i dag.
Anja Toft blev i december ansat i en fleksjob stilling. Her har hun 16 timer i ugen i den lokale Rema 1000. Dette er sket efter, at hun har været på ydelser i godt og vel 10 år. Det betyder, at familien nu har omkring 3000 kroner mere til rådighed i måneden.
- Det er stadigvæk nyt, at jeg er kommet i arbejde. Der skal lige nogle måneder til, før man tænker, at nu er vi ovenpå, så vi kan begynde at gøre nogle flere ting, siger hun håbefuldt om fremtiden.