Triumf eller druknet drøm: Dommens dag for selvbygger-både

Hou Havn lægger lørdag vand til den årlige konkurrence, hvor selvbyggede både dyster. Nogle tror på sejr, andre håber blot at holde sig oven vande

10:16

Troen på sejr er stor forud for lørdagens traditionsrige konkurrence ved Hou Havnefest, hvor selvbygger-både skal dyste i det kolde vand.

- Jeg er helt sikker på, at vi vinder. Vi har vundet to år før, så vi vinder også i morgen (lørdag, red.), siger Allan Ørgaard Kristensen, der udgør en tredjedel af besætningen på én af bådene.

Læs også Plask! Så skøre er de i Hou når de holder havnefest

Han byggede den raketlignende båd fredag eftermiddag sammen med Kasper Thorsø Hansen og Kim Sejr Jensen.

Jeg håber, at den kan sejle hurtigt og holde vandet ude. Det vigtigste er, at vi bliver oven vande og ikke bliver våde.

Kasper Thorsø Hansen, bådbygger, Hou Havnefest

Det var slet ikke meningen, de skulle deltage i årets dyst, men de lod sig alligevel lokke fredag eftermiddag.

I det daglige arbejder de i ventilationsbranchen, så det var oplagt at finde materialerne her.

- Det er eksperimentelt grej alt sammen. Vi beskæftiger os med ventilationsgrej til hverdag, så vi har bare forsøgt at stykke noget sammen, som vi tror kan holde til turen ned ad slisken, siger ​Allan Ørgaard Kristensen.

Bådens besætning fra venstre: Kim Sejr Jensen, Allan Ørgaard Kristensen og Kasper Thorsø Hansen.

Kasper Thorsø Hansen håber, båden holder:

- Jeg håber, at den kan sejle hurtigt og holde vandet ude. Det vigtigste er, at vi bliver oven vande og ikke bliver våde, siger han.

Ambitionen er at komme først

Forberedelserne har taget udgangspunkt i, at båden klarer skærene:

- Vi har mest forberedt os på at blive oven vande, men vi har da overvejet, om vi ryger i vandet, siger Kasper Thorsø Hansen.

Billedet er fra sidste års konkurrence, hvor M/F Issehoved var med.

Besætningens sidste tredjedel er Kim Sejr Jensen.

Jeg synes oddsene er gode, helt bestemt. Vi har en sejr fra 2015, som vi lever lidt på endnu.

Kim Sejr Jensen, bådbygger, Hou Havnefest

Mellemnavnet Sejr skal tages helt bogstaveligt.

- Ambitionen er at komme først. Det er det, vi vil, siger han og har en solid tro på tingene:

- Jeg synes, oddsene er gode, helt bestemt. Vi har en sejr fra 2015, som vi lever lidt på endnu, siger han.

Øverst kan du se hele reportagen fra fredag aften, hvor TV2 ØSTJYLLAND besøgte havnefesten i Hou.