Gellerup-formand: Det tager 20 år at ændre udsat område

At ombygge Gellerup-planen i Aarhus tager en snes år og skal samordnes, mener boligformand Keld Albrechtsen.

- Vi laver alle tingene på én gang. Vi har nu brugt ti år. Og vi kommer til at bruge ti år mere. Man skal ikke tro, at man med en patentløsning kan løse alle problemer i alle områder på to år, mener Keld Albrechtsen.

Gellerup Planen i Aarhus kan blive rollemodel for at ombygge socialt udsatte områder. Men det tager en snes år.

Det siger Keld Albrechtsen, som er formand for Brabrand Boligforening.

Det afgørende er at lave en samlet indsats socialt, økonomisk, arkitektonisk og politimæssigt.

Vi laver alle tingene på én gang. Vi har nu brugt ti år. Og vi kommer til at bruge ti år mere.

Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforening

- Vi laver alle tingene på én gang. Vi har nu brugt ti år. Og vi kommer til at bruge ti år mere. Man skal ikke tro, at man med en patentløsning kan løse alle problemer i alle områder på to år, mener Keld Albrechtsen.

- Det skal gøres på én gang: Det fysiske, sociale og kriminalpræventive. Så vil vi se dybdegående ændringer. Vort projekt bygger på den filosofi. Derfor får det så stort volumen, som forhåbentlig afføder en stigende beskæftigelse.

Læs også Statsministeren: Riv bygninger ned - ghettoerne skal afvikles

Gellerup Planen er ombygget sammen med Aarhus Kommune. Flere boligblokke er revet ned, andre er renoveret, og der er opført et Iværksætterhus og institutioner. Det har kostet 911 millioner kroner.

I alt er fem boligblokke med 300 boliger er blevet revet ned i Gellerup og Toveshøj i Aarhus, og det er sket ad frivillighedens vej. Det siger direktør i Brabrand Boligforening Kjeld Laursen.

Det samlede budget for næste fase bliver måske to-tre milliarder kroner.

Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforening

Næste fase tager også ti år. Da skal bygherrer købe grunde og bygge private ejerboliger for at få andre beboere ind i området. Renovering af alment byggeri skal finansieres af Landsbyggefonden.

- Det samlede budget for næste fase bliver måske to-tre milliarder kroner, vurderer Keld Albrechtsen.

 

Opgør mod parallelsamfund

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede i sin nytårstale et opgør med ghettoer og parallelsamfund.

- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, fastslog statsministeren.

Keld Albrechtsen kan ikke lide tonen. Vi skal ikke skabe etniske modsætninger, men fokusere på de sociale problemer, mener han. 

Læs også Fire østjyske områder er stadig på ghettolisten

- Vi bryder os ikke om ord som ghetto og parallelsamfund. Men det er evident, at kriminaliteten var for høj. Der har været bandeuroligheder og skyderier. Problemet er ikke fuldstændig løst, siger Keld Albrechtsen.

- Derfor er der en social udfordring. Der er for mange arbejdsløse. Der er for mange skolebørn, som ikke kommer i uddannelse. De kan blive indfanget af bandeaktiviteter. Opgaven er endnu ikke løst. 

01:09

Her fortæller Keld Albrectsen om udnævnelsen som ghetto-område tilbage i 2016.

Luk video