Flere utilfredse med færge-navn

Samsøfærgen skal hedde Isabella, og det er der flere, der mener er en dårlig idé

01:58

1 af 2

Samsøfærgen skifter navn til Isabella, opkaldt efter den danske prinsesse.

Se: Færge opkaldes efter kongelige

Men det har skabt debat hos de lokale beboere, der mener at det er en skidt beslutning.

- Når vi har en sejlende reklamesøjle, der fragter turisterne frem og tilbage, synes jeg det er rigtig ærgerligt, at man ikke benytter sig af den mulighed at lade færgen hedde Samsø, siger Katrine Foged, der er lærer på Samsø

Beslutningen er truffet af Samsø Kommune, selv om alle beboerne på Samsø egentlig er medejere af rederiet.

- Det er en rigtig ærgerlig måde, det er foregået på. Jeg synes ikke, der er blevet lyttet til borgerne, siger Katrine Foged.

Det kan borgmesteren på Samsø som sådan godt forstå.

- Når man samarbejder med kongehuset på den her måde, bliver det nødt til at være i et fortroligt rum, så et eller andet sted kan jeg godt følge, at folk synes, det kommer bag på dem, siger Marcel Meijer (S), borgmester i Samsø Kommune

Trods protester siger borgmesteren dog, at navneskiftet bliver en realitet.

Vi gennemfører projektet, siger Marcel Meijer.

Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.