Aarhus bliver europæisk hovedstad - igen!

Sammen med 2017 forsvinder titlen som Europæisk Kulturhovedstad fra Aarhus. Men byen fortsætter som hovedstad, nu bare som europæisk frivillig-hovedstad

02:02

Knap er kulturhovedstadsåret omme, før Aarhus igen bliver europæisk hovedstad.

Aarhus overtager i januar officielt titlen som Europæisk Frivillighovedstad fra byen Sligo. Den lille by i det vestlige Irland har oplevet, at mange flere er blevet registreret som frivillige i byens frivilligcenter i det forløbne år.

Nu er stafetten givet videre til Aarhus, og et sekretariat er oprettet på byens rådhus.

Læs også Hjemløse fik lækker julemiddag lavet af overskudsmad

Byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), er også formand for Aarhus som Europæisk Frivillighovedstad. Han ser frem til det kommende år.

- For det første er det en anledning til at give en kæmpestor anerkendelse til de tusindvis af aarhusianere, der hver dag gør et stykke frivilligt arbejde. For det andet vil vi skabe nogle bedre rammer, som gør det nemmere at være frivillig, så flere bliver motiveret til og får lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Der følger ikke penge med den fine titel, så det er i høj grad op til firmaer, organisationer, foreninger og borgere at definere indholdet af frivillighovedstaden.

Hanne Eland er frivillig på Folkestedet i Aarhus, hvor hun arbejder hun ulønnet i receptionen.

Gå-grupper og cykel-gruppe

Hanne Eland er en af de personer, der arbejder som frivillig i Aarhus.

Hun har forladt arbejdsmarkedet, men det betyder ikke, at hun er holdt op med at arbejde. 

Læs også Alternativ indsamling gav julemad til 3000 fattige

- Så får man jo noget tid tilovers, og så tænkte jeg, at jeg selvfølgelig skulle være frivillig, siger Hanne Eland.

Nu arbejder hun ulønnet i receptionen på Folkestedet i Aarhus Midtby, hvor der også er andre frivillige.

Det skal være sjovt at være frivillig.

Hanne Eland

- Der er gå-grupper og cykel-grupper og en masse foreninger, der er drevet af frivillige.

Hanne Eland sidder ikke og venter på, at noget skal ske. Udover at passe receptionen på Folkestedet laver hun mad i Familiehuset på sygehuset i Skejby, samtidig med at hun passer en seniorklub med 1000 medlemmer, som hun selv er medstifter af. 

- Det skal være sjovt at være frivillig, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Medborgerhuset Folkestedet ligger på Carl Blochs Gade i Aarhus Midtby.

Og Hanne Eland har masser af ideer.

- Der er ingen grænser for, hvad man kan gøre af frivilligt arbejde, og hvis der ikke er et job, man kan tænke sig, så laver man det bare selv, siger hun med et grin.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.