Biernes år
Det gode forårsvejr giver biavlere kronede dage
Mens bierne sidste år led voldsomt under det svingende vintervejr, er honningbierne stærkt tilbage i år.
- Det er pragtfuldt. Det er rigtigt dejligt at se, hvordan bierne kommer ud her og kommer hjem med deres nektar og pollen, siger næstformand i Randers og Omegns Biavlerforening Søren Skov.
Og det er ikke kun bierne, der har det godt i år. Biavlerne bliver også flere og flere.
- Jeg tror ligesom det er ved at blive lidt moderne at gå tilbage til rødderne og lave sin egen honning, siger Søren Skov.
De seneste 14 dages regn kan godt have forsinket honningbierne lidt, men der er stadig masser af mad i naturen, så østjyderne kan godt begynde at glæde sig til året første honninghøst i juni måned.
Hvis vi bare får sol som det er nu og de temperaturer, som der er nu, så skal vi nok indhente det, for bierne de er sultne på at komme ud og hente noget honning, lover Søren Skov.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.