Bang, bang! Silkeborg-spiller dobbelt målscorer på Cypern

Silkeborgs Jeppe Okkels har scoret tre gange under træningstur på Cypern

Foto: Silkeborg IF

Silkeborg IF-kantspilleren Jeppe Okkels har for alvor fået tur i den under det danske U19-landsholds træningstur på middelhavsøen Cypern.

Fredag scorede han et enkelt mål, da Danmark fredag besejrede Cypern med 6-0.

Mandag fulgte han op på succesen, da det danske U19-landshold mødte et lokalt klubhold, Enosis Neon Paralimni. Her formåede Okkels at få netmaskerne til at blafre to gange. 

Læs også Stephan Petersen om skifte: Jeg har et godt forhold til Peter

Jeppe Okkels to scoringer faldt efter henholdsvis 8 og 23 minutters spil mod et mandskab, der var klasser under Danmarks niveau. Opgøret sluttede 13-0 til danskerne.

U19-landsholdet vender nu tilbage hjem til Danmark. Her støder Okkels til resten af SIFs U19-mandskab, som i øjeblikket er i fuld gang med forberedelserne til den kommende forårssæson. 

Læs også AGF-profil skifter til Silkeborg

De silkeborgensiske ungdomsspillere indleder sæsonen torsdag den 25. februar, hvor de på udebane møder AGF.

Jeppe Okkels er indtil videre noteret for 25 officielle U-landskampe for Danmark. Han har scoret seks mål.