Antallet af ulovlige valgplakater tredoblet

I forhold til kommunalvalget i 2017 har Aarhus Kommune pillet tre gange så mange ulovlige plakater ned. En dum belastning, lyder det fra kommunen.

Aarhus Kommune har siden valgudskrivelsen haft travlt med at pille ulovlige valgplakater ned.

Siden starten af valgkampen har Aarhus Kommune taget 1.145 ulovlige valgplakater ned. To valg på samme tid har været en stor udfordring for kommunen.

Vi bliver nødt til at have en snak fremadrettet om, hvorvidt reglerne er gode nok.

Kim Gulvad Svendsen, chef for drift og myndighed, Aarhus Kommune

- Det er en dum belastning og nogle tomme kalorier, som ingen rigtigt får noget for. Vi kunne have taget endnu flere ned, men vi har altså haft halvanden mand på til det i hele perioden, siger chef for drift og myndighed Kim Gulvad Svendsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Udover halvanden mand siddende ved kommunen til de administrative opgave som at tjekke borgertip-app'en har også Verdo haft flere medarbejdere på til rent fysisk at tage plakaterne ned. 

02:07

VIDEO: Valgplakater er en fast tradition under valgkampen, og det er noget, mange mennesker har en mening om - selvom valgkampen også er rykket ind på de sociale medier.

Luk video

Det koster kommunen i omegnen af 300 kroner at få pillet de ulovlige plakater ned undervejs i valgkampen. Den regning bliver sendt videre til kandidaterne.

Læs også 'Vildt mange ulovlige valgplakater': Disse fire partier er værst

Nu er både EP-valget og Folketingsvalget overstået. Det betyder, at de plakater, der stadig hænger efter den 13. juni, alle bliver pillet ned. Det bliver formentlig en smule billigere end 300 kroner.

- Jeg vil anbefale kandidaterne, at de selv tager plakaterne ned. Det må også være i partiernes interesse, at de selv piller dem ned, i stedet for at vi skal gøre det. Det er da også billigere, siger Kim Gulvad Svendsen.

00:46

VIDEO: Hjemme hos Pet Petersen fra Alternativet Favrskov vrimler det med valgplakater fra alverdens partier. Han har nemlig besluttet sig for at give modstanderne en hjælpende hånd. 

Luk video

De mange ulovlige valgplakater giver anledning til seriøse overvejelser både i Aarhus og i andre af landets storbyer. Det skal blandt andet evalueres, hvordan man håndterer to valg oveni hinanden.

Læs også Pet piller plakater ned - også for modstanderne

- Vi bliver nødt til at have en snak fremadrettet om, hvorvidt reglerne er gode nok. Vi skal have en evaluering og snakke med kollegaerne i København, Odense og Aalborg. Jeg ved, at de i København også har haft en enormt stor belastning, siger Kim Gulvad Svendsen til TV2 ØSTJYLLAND.

00:32

VIDEO: D. 15. maj var Aarhus Kommune på gaden for at indsamle ulovlige valgplakater.

Luk video

Venstre var værst

Tidligere i valgkampen lavede vi en status over, hvilke partier der havde fået flest ulovlige plakater pillet ned. Her blev Venstre topscorer på den ærgerlige liste.

- Det er lidt en gåde, hvorfor det er sket. Vi har at gøre med frivillige og almindelige mennesker, som vil hjælpe i den gode sags tjeneste. De har nok ikke altid været lige opmærksomme på, om de overholder loven, sagde formand for Venstre i Aarhus Susanne Green til TV2 ØSTJYLLAND d. 20. maj.

00:49

VIDEO: Både hos Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har politikere oplevet, at bannere og valgplakater er stjålet, rykket ned og brændt af.

Luk video

Hun forsikrer ellers om, at partiet har gjort meget for at informere ophængerne om reglerne.

- Måske er de for kringlede? Til næste kommunalvalg må vi informere, informere og informere, siger Susanne Green.

Jeg synes, at det ville være unfair, hvis Venstre i Aarhus får regningen, for der hænger jo også plakater for mange andre kandidater end lige de lokale.

Susanne Green, bestyrelsesformand, Venstre i Aarhus

Hvem regningen ender hos, er formanden på nuværende tidspunkt ikke klar over.

- Jeg synes, at det ville være unfair, hvis Venstre i Aarhus får regningen, for der hænger jo også plakater for mange andre kandidater end lige de lokale, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Hængte plakater for tidligt op

TV2 ØSTJYLLAND har tidligere fortalt om flere politikere, der hængte plakater ulovlige op. Flere tog forskud på ophængningen lørdag den 11. maj, hvor de først måtte sidde i lygtepælene fra kl. 12.

I Silkeborg Midtby kunne man allerede om formiddag se ansigterne på Kristian Pihl Lorentzen, Kristian Jensen og Gitte Willumsen fra Venstre. 

Alle plakater skal være pillet ned den 13. juni.