Flere østjyske lokalbrag venter i pokalen
Der venter både lokalopgør i Aarhus og i Kjellerup, når næste runde af pokalturneringen spilles i slutningen af august
DBU trak i dag lod til anden runde af pokalturneringen, og her trådte blandt andre alle fire østjyske Superliga-hold ind. To af dem er så heldige, at de skal møde lavere rangerende hold fra lokalområdet.
AGF skal en tur til Vejlby-Risskov og møde VSK Aarhus, imens Silkeborg også skal ud i et lokalbrag mod Kjellerup.
Randers FC trak vestjyske Agerbæk/Starup fra jyllandsserien, imens AC Horsens skal et smut til Varde.
Af øvrige østjyske mandskaber i aktion i den kommende runde er Brabrand og Aarhus Fremad, der begge på udebane møder henholdsvis Vendsyssel og Hedensted.
Alle kampene spilles i perioden fra tirsdag den 29. august til torsdag den 31. august.
Nærmere info om spillesteder og tidspunkter vil blive offentliggjort, når kampene er endeligt fastlagt.
Silkeborg skal dog allerede i aktion i aften kl. 19 i Superligaen, når Helsingør gæster Jysk Park.
Lodtrækningen
- Agerbæk/Starup - Randers FC
- Kjellerup - Silkeborg
- Varde - AC Horsens
- Viborg - AaB
- Kolding IF - Hobro
- VSK Aarhus - AGF
- Birkelse/Vejgaard - FC Sydvest
- Vendsyssel - Brabrand
- Nørresundby - Skive
- Hedensted - Aarhus Fremad
- Aabyhøj - Middelfart
- Jammerbugt - Vejle
- RKG - FC Fredericia
- Husum - FC Helsingør
- Dalum - OB
- Ølstykke/Næstved - Brønshøj
- Frem Sakskøbing - Greve
- Fredensborg - HIK
- Vanløse - Fremad Amager
- Ledøje Smørum - B93
- B1913 - Hvidovre
- HB Køge - Nykøbing FC
- Slagelse - AB
- VB 1968 - Næsby BK
- Sunred Beach - Otterup
- BSF/B73 Herlev - Holbæk
Kilde: DBU