TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Danmarks største stalker Aarhus

Udsat kvinde frygter, at stalking fortsætter: - Det virker udsigtsløst

Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, kan fængselsstraf være den eneste vej frem for at give udsatte kvinder ro i den type sager.

Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration staking
  • Kristian Nygaard Jakobsen KRJA
    Kristian Jakobsen
    Journalist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
  • irene_noergaard_irno.jpg
    Irene Nørgaard
    Journalist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
24. jan 2023, kl. 05:00

Når en 57-årig mand i dag tager plads på anklagebænken Retten i Aarhus, er det fjerde gang, han sidder tiltalt for at bryde tilholdet mod sin ekskone. Denne gang lyder tiltalen også på stalking, som siden januar 2022 har været ulovligt.

Men når dommen falder først i marts, kan det vise sig, at han kan forlade retten som en fri mand, da han kan have udstået sin straf, fordi han har siddet varetægtsfængslet siden september 2022.

- Så er jeg bange for, at møllen begynder forfra. Efter første retssag tror jeg, der gik fire timer, fra han blev løsladt, til han begyndte igen. Jeg nåede nærmest ikke at få beskeden fra advokaten, før han var i gang igen, siger den udsatte kvinde, der ikke ønsker sit navn frem.

- Dybt krænkende og frustrerende

I løbet af de seneste fire år har manden skrevet tusindvis af beskeder og kommentarer på mail, sms og Facebook samt ringet til ekskonen og deres to fælles børn via telefon og FaceTime.

- Jeg synes, det er dybt krænkende og frustrerende, fordi folk, der ikke kender os, ikke kan vide, hvad der op og ned, og hvad der er sandt og falsk. Og han skriver bare løs i sine beskyldninger og antagelser, siger hun.

quote
Hvis ikke han ændrer adfærd radikalt, bliver det mit liv at skulle bede politi og domstole om hjælp gang på gang
Kvinde udsat for stalking

Intet tyder på, at de tre fængselsstraffe, han indtil videre er idømt, har haft nogen virkning. Og hvis han er stålsat på at fortsætte, har hun svært ved at se, hvad der skal til, før han stopper.

- Hvis ikke der sker noget, hvis ikke han ændrer adfærd radikalt, bliver det mit liv at skulle bede politi og domstole om hjælp gang på gang. Så får jeg ikke fred. Det virker sådan lidt udsigtsløst, siger hun.

Eksempler fra anklageskriftet

Udover de knap 700 opslag manden er tiltalt for at have skrevet i den aktuelle sag, er han også tiltalt for at have opsøgt ekskonen på hendes nye adresse, og det er hun bange for vil gentage sig.

Min frygt er, at han dukker op på et tidspunkt, hvis ikke han må skrive og ringe. Min frygt er, at han ikke slipper det, at han bliver ved, og det eskalerer.

Politiker: Speciel og meget vanvittig sag

Gennem den gamle bestemmelse i tilholdsloven kunne stalking straffes med bøde eller op til to års fængsel. Nu skærpes straffen, så det kan give op til tre års fængsel.

At stalking i dag er en del af straffeloven, skyldes blandt andre SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, der i årevis kæmpede for netop det i Folketinget.

Karina Lorentzen har gennem flere år kæmpet for at få stalking gjort strafbart.
Karina Lorentzen har gennem flere år kæmpet for at få stalking gjort strafbart. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hun kender også til den aktuelle sag og har bebudet, at hun vil følge den tæt.

- Der er ingen tvivl om, at det her er en helt speciel og meget vanvittig sag, og jeg kan selv have svært ved at se, hvad vi gør ved en gerningsmand, som genoptager stalkingen gang på gang. I nogen tilfælde har vi ikke andre muligheder end at sætte den her gerningsmand i fængsel for at give ofret ro. Derfor tror jeg, at i sager som den her, der er så voldsomme, er der brug for en høj straframme for at hjælpe ofrene, siger Karina Lorentzen.

Både hun og den udsatte kvinde i sagen fra Aarhus oplever, at myndighederne er blevet bedre til at håndtere sager om stalking, men Karina Lorentzen vil fortsat arbejde for større opmærksomhed på problemet hos både kommuner, domstole og politiet, for at hjælpe de udsatte kvinder.

- Jeg tror, man bliver nødt til at forstå, at stalking er en helt vanvittig form for forfølgelse, som ødelægger ofrene. I nogle tilfælde sætter dem ud af arbejdsmarkedet, giver dem PTSD og i det hele taget ødelægger deres liv, siger hun.

facebook twitter mail

Læs også

  • Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration
    Forfulgt af Danmarks største stalker grafik illustration

    Nu begynder ny retssag mod Danmarks største stalker

  • Skærmbillede 2022-09-28 kl. 11.16.26
    Skærmbillede 2022-09-28 kl. 11.16.26

    40.000 mails, beskeder og opkald: 57-årig fængslet i Danmarks største stalkingsag

  • Skærmbillede 2022-09-28 kl. 11.16.26
    Skærmbillede 2022-09-28 kl. 11.16.26

    'Danmarks største stalker': Erkender 358 brud på tilhold

  • Skærmbillede 2022-09-28 kl. 17.46.07
    Skærmbillede 2022-09-28 kl. 17.46.07

    Loven kan ikke stoppe Maries eks, men hvad kan så?

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Danmarks største stalker

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok