TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
16. jun 2022, kl. 10:39
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skyldig: Vanvidsbilist ødelagde ung betjents liv

Torsdag formiddag slog retten i Aarhus fast, at 21-årige Mohamad Tarek Younes er skyldig i at have påkørt en betjent i forbindelse med et flugtforsøg fra politiet

  • ANPO
    Anne Povlsen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Det var en stille Mohamad Tarek Younes, der torsdag blev kendt skyldig i at have påkørt og kvæstet en nu 32-årig politibetjent.

Han nægtede sig ellers skyldig i forbrydelsen fra retssagen start, men både nævninge og dommere er kommet frem til, at der er beviser nok for det modsatte. Han er skyldig.

Læs også

Invalideret betjent dybt taknemlig for støtte - der er håb for fremtiden

Da kendelsen blev afsagt, sad politibetjentens kone på tilhørerrækkerne sammen med anden familie, mens også den nu skyldiges bror overværede skyldkendelsen. 

Skyldig i en lang række forhold

Mohamad Tarek Younes var tiltalt for hele 38 forskellige lovovertrædelser. 28 af dem omhandlede andre forhold end det, der skete den 18. juni sidste år, hvor Stefan Nymann blev kørt ned.

Indholdet af de 28 forhold spænder vidt. Her er alt fra færdselsovertrædelser, vold og tyveri.

Den 21-årige har fra sagens start nægtet sig skyldig i de fleste forhold, men han har også erkendt eller delvist erkendt flere.

Retten har torsdag slået fast, at han er skyldig i i alt 35 ud af de 38 forhold. De tre, han er kendt uskyldig i, er forhold der er inden for våbenloven og færdselsloven.

Selverklæret vanvidsbilist

Den 21-årige Mohamad Tarek Younes fik stor opmærksomhed, da han i januar sidste år fortalte til TV2 ØSTJYLLANDs kamera, at han kørte hasarderet og var kendt som vanvidsbilisten i det vestlige Aarhus.

Et halvt års tid efter interviewet blev den nu skyldige mand standset af politiet ved Silkeborgvej. Her påførte Mohamad Tarek Younes en politibetjent skader på skinnebenet, da han påkørte en civil patruljevogn.

Herefter flygtede den 21-årige, og det var under den efterfølgende politijagt, at påkørslen af politibetjenten Stefan Nymann skete.

Ulykken skete i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i det vestlige Aarhus.
Ulykken skete i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i det vestlige Aarhus. Foto: Google Maps / TV2 ØSTJYLLAND

Mohamad Tarek Younes kørte over for rødt lys i krydset Åby Ringvej/Silkeborgvej. Her påkørte han betjenten, der var i gang med at lægge en sømmåtte ud for at standse bilisten.

Efterfølgende flygtede han fra stedet. Han blev først pågrebet to døgn senere på en adresse i Brabrand. Siden da har han siddet varetægtsfængslet.

Tidligere har anklager Brian Fogh Sørensen forklaret til TV2 ØSTJYLLAND, at det ikke ville blive en skærpende omstændighed, at Stefan Nymann blev påkørt i tjeneste.

- Vi har ikke vurderet, at han bliver påkørt i sin egenskab af betjent. Det kan ikke bevises, at det er et bevidst, direkte angreb mod politiet, sagde han dengang.

Varig hjerneskade

Påkørslen af Stefan Nymann den 18. juni sidste år sendte betjenten i koma, og han pådrog sig en varig hjerneskade.

Stefan Nymann

Læs også

Betjent invalideret: Indsamling skal hjælpe Stefan og hans familie

Tilstandsrapporter har siden vist, at Nymann havde i omegnen af 50 hjerneblødninger, og de har sat deres spor.

Den dag i dag er han lammet i højre side, har nedsat syn, nedsat funktion i munden, får primært mad gennem sonde, er svært talebesværet og har nedsat funktion af venstre side. Det oplyste Nymanns bistandsadvokat foran de fremmødte på retssagens syvende dag. 

- Stefan Nymann kan ikke varetage nogen opgaver, og samtidig er både hans langtids- og korttidshukommelse blevet svækket, sagde Karsten Høj dengang.

Læs også

Sådan går det ham i dag: Påkørt betjent får aldrig sit gamle liv igen

Men i en pressemeddelelse tidligere på ugen fortalte familien til betjenten, at Stefan Nymann fortsat er i bedring.

Han forstår alt, kan give udtryk for tanker og følelser, ligesom hans personlighed også skinner igennem.

Hustru har hele tiden haft tillid til retssamfundet

Hustruen til Stefan Nymann har tilbage i februar udtalt, at familien har fokus på parrets hverdag, og at Mohamad Tarek Younes ikke har fyldt meget i deres tankerne.

- Vi har tillid til, at vores retssamfund tager sig af udmåling af straf og konsekvenserne. Vores fokus er udelukkende på vores kamp for et godt liv og de glæder, som små fremskridt giver i form af nyt håb, sagde hustruen Gitte Nymann dengang i pressemeddelelsen.

Betjent påkørt silkeborgvej

Læs også

Hustru til påkørt betjent: - Vores fokus er udelukkende på vores kamp for et godt liv

Hun har siden retssagens begyndelse den 4. maj troligt taget plads på tilhørerrækkerne i retssal tre. 

Her har hun overværet vidneforklaringer, der er gået i dybden med den skæbnesvangre dag forrige juni, ligesom hun har siddet i samme rum, som den mand, der næsten tog livet af hendes ægtefælle.

- Den kamp, som vi står i hver dag, omvæltningen af vores liv og det enorme tab, vi har lidt, vil altid hænge sammen med forbrydelsen og gerningsmanden. Lovovertrædelserne tager retten stilling til. Men at overvære retssagen giver for os et indblik i, hvad der rent faktisk skete. Det er en hjælp i vores proces, sagde hun i pressemeddelelsen fra tidligere på ugen.

Læs også

38 anklagepunkter: Vanvidsbilist sendte betjent i koma og flygtede fra stedet

Fredag klokken 13 vil der falde endelig dom i sagen.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Skærmbillede 2023-09-20 kl. 15.07.39

    Romantisk weekend: Ét spørgsmål ændrede stemningen

    Ons 15:21
  • skraldespand skraldebil skrald affald

    Kredsløb forklarer: Derfor bliver sorteret affald blandet sammen

    Tor 14:20
  • politi penge narkosag

    Narkosmugler får 17 års fængsel og konfiskeret seks millioner kroner

    Tor 13:24
  • kemikalieuheld Feldballe

    Lille beholder skabte stort postyr - måtte sprænges væk

  • Vanrøgt af hund

    Hund hentet af politiet efter shitstorm i bygruppe

  • Jonas Hartung Tast

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

  • Bundgarnskutteren Kapduen kom kørende til Fjellerup

  • Forskning i øjne Gudrun Klausen

    Gudrun kan ikke se lige linjer - griseøjne kan redde hendes syn

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Parkering Aarhus

    Gør det markant dyrere at have bil i Aarhus

  • Jacob Bundsgaard

    Stramt budget i Aarhus - dét blev der fundet penge til

  • 20210712-092429-1-1920x1077we

    Fejl i kommune: Familier får en million kroner tilbage

  • politi politibil patruljevogn 112

    Teenagere sendt bag tremmer: Klippede håret af offer

  • Frederikke Pedersen i Korpset

    Hun tabte sig 15 kilo og vejede alt, hun spiste - men én kommentar ændrede alt

  • Retten i Aarhus byret byretten domstol

    Idømt ti års fængsel i stor narkosag

  • f-35 terma

    Kampfly for milliarder - også en del af freden

  • Mærsk Maersk Line containerterminal skib Aarhus Havn havnen aarhushavn

    Politi går ind i sagen om rockere på havnen i Aarhus

  • Jette Brams

    Jette er fortørnet over forklaring: - De vil beskatte et luftkastel

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet