Motorcyklist anholdt efter mislykket flugtforsøg

En 25-årig mand forsøgte at flygte fra politiet på en motorcykel, men måtte opgive efter fem minutters jagt.

Udgivet Opdateret
Efter fem minutters flugt fra politiet opgav en 25-årig motorcyklist sit foretagende. Han er nu sigtet for stribe ting. Genrefoto. Foto: Philip Davali/Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En 25-årig motorcyklist er blevet præsenteret for en lang række sigtelser, efter han forsøgte at stikke af fra politiet i en jagt, hvor han både kørte på fortov og cykelsti.

Eftersættelsen skete i forbindelse med en færdselsindsats i det vestlige Aarhus primært på Silkeborgvej, Viby Ringvej og Åby Ringvej, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet ville have manden til at standse, da han kørte uden hjelm. Men i stedet satte han farten op og forsøgte at stikke af fra en motorcykelbetjent. 

Det havde han dog ikke held med, og efter cirka fem minutter gav han op.

Ifølge Østjyllands Politi er manden frakendt kørekortet. Han er derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, kørsel uden hjelm, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for flere andre færdselsforseelser.

Mange brugte mobilen

Den 25-årige er ikke den eneste, der i løbet af den fire timer lange færdselsindsats mandag sidst på dagen, som blev stoppet af politiet. 

21 bilister brugte mobiltelefonen under kørsel, og de kan alle se frem til en både på 1500 kroner samt at skulle betale 500 kroner til offerfonden.

Den samlede indsats mandag gav følgende resultat:

21 x ulovlig brug af mobiltelefon.

11 x manglende brug af sikkerhedssele.

3 x hastighed by til klip

1 x hastighed Ringvejen

2 x rødt lys 

2 x kørsel i frakendelsestiden.

1 x kørsel i narkopåvirket tilstand

13 x øvrige forseelser

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her