Kig op: Der kommer en jetjager!

Forsvarets F-16-fly har ad flere omgange kunnet høres over det østjyske de seneste dage.

Forsvarets F-16 fly har afholdt flere træningsflyvninger over Aarhus de sidste par dage. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Har du også undret dig over de høje lyde, der de seneste dage har lydt over dele af Østjylland?

Læs også Efter 20 års planer: Coronakrisen åbner døren for milliardprojekt

Det er der en god forklaring på, som skal findes i de højere luftlag.

- Der er tale om en helt almindelig træningsøvelse, der er helt urelateret til de flyvninger, der foregik de andre dage, siger Søren Lindhardt, pressemedarbejder hos Forsvaret, til TV2 ØSTJYLLAND.

00:48

VIDEO: Tilbage i januar fløj 10 F-16 kampfly med fuld fart over Danmark - herunder også Østjylland. Vi har samlet nogle af øjeblikkene her. Videoen er fra den 17. januar 2020. Video: Troels Heiberg Frandsen (privatoptagelse)

Luk video

For det er nemlig ikke de eneste jagerfly, der de seneste dage har lagt vejen forbi det østjyske.

Nogle af Forsvarets F-16'ere har nemlig de forgangne dage været på øvelse på Bornholm.

Læs også COVID-19 LIVE: To midler kan have effekt på coronapatienter, viser dansk projekt

- På tilbagevejen lagde de vejen forbi Tirstrup Lufthavn, hvor de blandt andet fløj henover Aarhus, siger Søren Lindhardt om de høje lyde, der kunne høres flere steder i Østjylland i går.