Julehjælpen starter nu
Mødrehjælpen åbner for juleansøgninger
Igen i år kan borgere i Østjylland søge om julehjælp hos Mødrehjælpen.
Julehjælpen skal give de børnefamilier, der er hårdest økonomisk trængt muligheden for at holde jul, samtidig med at forældrene modtager rådgivning i rådgivningscentret i Aarhus, for at løse de problemer, der måtte være.
Sidste år modtog familier med to børn 1.200 kroner i støtte, hvoraf 800 kr. kunne gå til gaver og 400 kr. til mad.
- Det er vigtigt for de børn, at de får en god juleaften, og det er vigtigt for forældrene, at de får noget rådgivning, fortæller direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sidste år blev der uddelt julehjælp til 2000 familier, og Mødrehjælpen modtog 5000 ansøgninger.
Pengene kommer gennem generel støtte fra andre borgere, og sidste frist for at ansøge om julehjælp er den 17. december.