Ikoniske bygninger bliver nu fredet
De ikoniske gule universitetsbygninger og parken omkring dem bliver nu sikret for eftertiden.
De ikoniske, gule bygninger, der har pyntet sig med efeuens grønne blade, står som et vartegn i Universitetsparken i Aarhus. Og det bliver de ved med.
Slots- og Kulturstyrelsen har nemlig indstillet en lang række universitetsbygninger i Vennelystparken og Universitetsparken til fredning.
- Vi har med et af de aller-, allervæsentligste moderne værker i Danmark at gøre. Det er enestående i sin arkitektur, både landskab og bygninger, siger en begejstret Merete Lind Mikkelsen, der er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed bag indstillingen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Det var landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der i 1931 vandt konkurrencen om at udforme parken i samarbejde med arkitekterne C.F. Møller, Poul Stegman og Kay Fisker.
- Det er en anerkendelse af en arkitektonisk ide og funktion, der har slået igennem, at man ser det værdigt til fredning. Det er vi stolte af, siger arkitekt og partner Klaus Toustrup fra arkitektfirmaet C. F. Møller.
Fredningens omfang
Universitetsparken og Vennelystparken indstilles til fredning som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende bygninger:
- Den første institutbygning
- Naturhistorisk Museum
- Kollegium 4
- Hovedbygningen
- Kollegium 7 med eforbolig
- Tandlægeskolen
- Bogtårnet
- Stakladekomplekset
- Institut for Matematik
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Hele planen for universitetsparken vandt en arkitektkonkurrence i 1933, og der er bygget løbende lige siden – af samme arkitekt i en periode på over 70 år.
Men det springer ikke i øjnene, at der er 85 år imellem bygningerne.
Det er storslået dansk arkitektur.
De er nemlig underlagt en streng lokalplan i forvejen. Der er blandt andet en plan for, hvordan efeuen skal klippes til, og hvor stejl hældningen på tagene må være, så det er ens.
Derfor er det da heller ikke rent rosenrødt, at de nu er indstillet til fredning, mener arkitekten.
- Man kan jo frygte, at fredningen bliver så restriktiv, at det bliver for vanskeligt. Hvis man vil blive ved at udvikle, kan det blive tungt, siger Klaus Toustrup.
Den frygt er der dog ingen grund til at have, forklarer Merete Lind Mikkelsen.
- Vi får mange ansøgninger til ændringer i de fredede bygninger, og langt de fleste får tilladelse. Det vigtige er, at man bliver ved i den samme tråd, siger hun.
Sikret for eftertiden
Det er den største landskabsarkitektoniske fredning nogensinde.
- Og den flotteste, tilføjer Merete Lind Mikkelsen.
- Det er storslået dansk arkitektur. Det at man kan omsætte internationale strømninger til noget, der passer så fint ind i et dansk landskab, er så kendetegnende for Danmark, siger enhedschefen.
På trods af den omfattende lokalplan, kan fredningen sikre området for eftertiden.
- En lokalplan kan jo ændres politisk, det kan en fredning ikke. Den er for evigheden. Det er den største forskel, så fredningen vil nok ikke mærkes så meget i praksis, siger Merete Lind Mikkelsen.
Ni af bygningerne er indstillet til fredningen, som lige nu er i høring indtil december. De ni er udvalgt for at repræsentere de forskellige perioder, universitetet er udbygget i, og de har forskellige funktioner, så alle er repræsenteret.
I foråret blæste efeuen ned af bogtårnet, da vinden kom ind under og fik fat. Se indslaget her:
