Havneudvidelse: Eksperter forklarer konsekvenser ved at dumpe havbund

Hvis Aarhus Havn skal udvides, vil man dumpe den opgravede havbund et andet sted i bugten. Ifølge to eksperter er det altafgørende, hvordan man gør det.

Store mængder opgravet havbund skal dumpes et andet sted i Aarhus Bugten, hvis en udvidelse af Aarhus Havn bliver stemt igennem. En metode, der kaldes klapning.

quote Hvis man tager de fornødne hensyn, så er effekterne på havmiljøet begrænsede.

Stig Markager, professor ved institut for Bioscience på Aarhus Universitet

Ifølge to eksperter på området kan man ikke undgå at påvirke havmiljøet, hvis man dumper havbund i bugten - men det er altafgørende, hvordan man udfører klapningen, hvis man skal gøre mindst mulig skade.

- Klapning fører til, at vandet bliver uklart og der, hvor man gør det, vil havbunden blive dækket til, så de bunddyr, der lever der, dør, siger Stig Markager, som er professor ved institut for Bioscience på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.

For at mindske risikoen for, at bunddyrene tager skade, skal man sørge for at gøre det om vinteren og så langt fra land som muligt, fortæller han.

- Hvis man tager de fornødne hensyn - altså gør det om vinteren og anvender en klapplads, der ligger langt væk fra land, så er effekterne på havmiljøet begrænsede.

Han foreslår, at man gør det på den klapplads, der hedder Hjelm Dyb - altså lidt længere ude end Fløjstrup Strand.

Hvad betyder klapning?

Planerne om at dumpe havbund i Aarhus Bugten har skabt bekymring for havmiljøet blandt flere forskellige parter - blandt andet hos Torben Tran Ankjærø fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Vi er som lystfiskere nervøse for, at den her klapningsaktivitet kan gå ind og påvirke havmiljøet yderligere. Man sparker til et havmiljø, der i forvejen ligger ned og som er helt i bund, har han tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Store mængder gammel havbund gravet op i forbindelse med den planlagte udvidelse af Aarhus Havn skal ikke dumpes andre steder i Aarhus Bugt. Det mener fiskere og andre brugere af naturen, der er bange for, det vil smadre havmiljøet, der i forvejen er presset.

Noget af det bør dumpes på land

Ifølge en anden ekspert på området - Martin Mørk Larsen, der er seniorforsker ved institut for Bioscience på Aarhus Universitet - skal man også være særligt opmærksom på det, der hedder tributyltin (TBT). Det har været anvendt i antibegroningsmidler til skibe siden 1950'erne.

- I princippet er det rigtigt, som havnedirektøren har sagt, at det bare er havbund, man flytter. Problemet er bare, at det er et område, hvor der har været mange lystbåde, fortæller han.

- Hvis man kigger i de resultater, de har fra deres prøver derude, så er der ikke noget TBT i. Men kommer man længere ned, så er der noget forurening tilbage, fra dengang man måtte bruge TBT.

Hvad er Tributyltin (TBT)?

En løsning kunne ifølge seniorforskeren være, at man udvælger de områder, hvor der er den højeste koncentration af TBT, og at man så dumper det på land.

- Til gengæld er der ikke noget TBT i de første en til to meter af havbunden, så det kan man sagtens dumpe ude i bugten, siger han.

Der har været arrangeret borgermøde på Aarhus Rådhus om udvidelsen af Aarhus Havn. Flere frygter for klimaet og miljøet.