Fattigdoms-grænse er en realitet

Aarhus Kommune har på et byrådsmøde onsdag aften vedtaget en ny fattigdomsgrænse for kommunen

Aaarhus Byråd har efter forslag fra Social- og Beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) onsdag aften indført en fattigdomsgrænse for kommunen.

Det sker med opbakning fra de røde partier på spørgsmålet, der har opdelt byrådet i rød og blå.

Blandede meninger om fattigdomsgrænse i Randers

- Aarhus har nu sat en grænse for fattigdom fordi fattigdommens konsekvenser altid rammer børnene hårdest. En fattigdomsgrænse er et helt konkret redskab til at skabe viden og handling det kan mindske fattigdommen, siger Thomas Medom i en pressemeddelelse.

Venstres Lene Horsbøl har tidligere kaldt det for unødvendigt bureaukrati, ligesom hendes partifæller i Randers Kommune kalder det for spild af tid.

Rødt flertal vil give Aarhus fattigdomsgrænsen tilbage

Men faktum er, at Aarhus Kommune har indført fattigdomsgrænsen, efter at regeringen tidligere har valgt at droppe den nationale fattigdomsgrænse.

Grænsen for, hvornår man betegnes som fattig, ligger på en årsindkomst under cirka 103.000 kroner. Studerende tæller ikke med i regnskabet.