TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
20. dec 2021, kl. 16:48
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Elbilister kræver bødestraf for misbrug af ladepladser

Det er alt for besværligt for elbilsejere at finde ladeplads i blandt andet Aarhus Kommune. Derfor vil både FDM og Forenede Danske Elbilister (FDEL) nu have kommunerne til at opkræve afgifter, hvis man holder på pladserne uden at lade bilen.

Rasmus Foged, bestyrelsesmedlem i Forenede Danske Elbilister, bruger selv sjældent de offentlige ladestandere, fordi han har sin egen lader ved sit hjem på Trøjborg. Rasmus Foged sidder desuden i regionsrådet i Region Midtjylland for Alternativet.
Rasmus Foged, bestyrelsesmedlem i Forenede Danske Elbilister, bruger selv sjældent de offentlige ladestandere, fordi han har sin egen lader ved sit hjem på Trøjborg. Rasmus Foged sidder desuden i regionsrådet i Region Midtjylland for Alternativet.
  • hebi
    Henrik Birkbak
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Rettelse

I den første udgave af denne artikel fremgik det, at lovgivningen skal ændres, hvis kommunerne skal opkræve parkeringsafgifter til bilister, der holder på ladepladserne uden at lade. Det er ikke korrekt, oplyser Transportministeriet til TV2 ØSTJYLLAND. Som lovgivningen er nu, har kommunerne myndighed til at opsætte skilte, så man kan give afgifter til bilister, der holder på ladepladserne uden at lade.

    Der bliver solgt elbiler som aldrig før, og det skaber stort pres på ladeinfrastrukturen. En af de helt store udfordringer er, at både elbiler og benzin- eller dieselbiler holder på de offentlige ladepladser uden at lade.

    - Det er da et kæmpe problem, for noget af det, der holder folk fra at købe elbiler, det er frygten for, om de kan komme til at lade op. Især hvis man bor i lejlighed, er man ekstremt afhængig af de offentlige ladepladser, siger bestyrelsesmedlem i FDEL, Rasmus Foged, til TV2 ØSTJYLLAND.

    quote
    Særligt her, hvor der ikke er særligt mange pladser, er det ekstremt vigtigt, at de er ledige.
    Rasmus Foged, bestyrelsesmedlem, Forenede Danske Elbilister

    Et af de steder, hvor der er pres på ladestanderne, er i Aarhus. Kommunen har 143 offentligt tilgængelige ladestandere, og selvom antallet altså konstant stiger, er der ifølge FDEL stadig ikke ladepladser nok.

    Derfor vil de nu have kommunerne til fremover at opkræve en parkeringsafgift, hvis man holder på en ladeplads uden at lade.

    - Det er ikke parkeringspladser. Det er ladepladser. Hele formålet er, at man skal kunne lade sin bil op, og særligt her, hvor der ikke er særligt mange pladser, er det ekstremt vigtigt, at de er ledige, siger Rasmus Foged.

    I Aarhus Kommune er der 143 offentligt tilgængelige ladestandere.
    I Aarhus Kommune er der 143 offentligt tilgængelige ladestandere. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

    Boom i salg af biler med ladebehov

    I september udgjorde elbiler og plug-in hybrider ifølge tal fra bilstatistik.dk 40 procent af de nyregistrerede biler. Det er den højeste andel i Danmark nogensinde.

    FDM, der varetager bilisternes interesser, bakker også op om ønsket fra FDEL.

    - Det er et problem, der bliver forstærket af, at der i de her måneder bliver solgt rigtigt mange elbiler og plug-in hybrider, og samtidig følger lade-infrastrukturen ikke med, siger chefkonsulent hos FDM, Dennis Lange, til TV2 ØSTJYLLAND.

    quote
    Grundlæggende skal vi væk fra idéen om, at en ladeplads er en parkeringsplads.
    Dennis Lange, chefkonsulent, FDM

    - Grundlæggende skal vi væk fra idéen om, at en ladeplads er en parkeringsplads – det er det ikke, det er netop en ladeplads, hvor man skal holde et andet sted, når man er færdig med at lade, siger Dennis Lange.

    Ud over en afgift på biler, der holder på ladepladser uden at være tilkoblet ladestanderen, ønsker FDM tidsbegrænsning på ladepladserne og en fordobling af størrelsen på afgiften, hvis man som benzin- eller dieselbil holder på elbilernes plads.

    VIDEO: Der bliver solgt elbiler som aldrig før, og derfor er det afgørende, at elbilsejerne har mulighed for at få frisk strøm på bilen. Men det er desværre ofte en udfordring. Både FDM og Forenede Danske Elbilister oplever nemlig, at alt for mange parkerer på de offentlige ladepladser uden at lade op.

    Lader under 10 procent af tiden

    I februar 2021 offentliggjorde Kommissionen for grøn omstilling af personbiler sin anden delrapport. Her konkluderer de blandt andet, at de offentlige ladefaciliteter er i brug mindre end 10 procent af tiden. Det skyldes delvist, at elbiler også bruger ladepladserne som parkeringspladser uden at foretage opladning.

    Derfor anbefaler kommissionen, at ”… der gennemføres en regulering af elladepladserne, som tilskynder til en bedre udnyttelse af ladeinfrastrukturen…”

    Oplader til el-biler
    Læs også:
    Snart kan elbiler parkere gratis på alle offentlige p-pladser i Aarhus

    Ifølge Transportministeriet har kommunerne inden for den nuværende lovgivning mulighed for at opkræve afgifter, hvis man skilter med "Kun opladning af elkøretøjer." Ministeriet oplyser, at det allerede i dag er praksis i Frederiksberg Kommune.

    Vi har kontaktet kommende rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo (C), men han har ikke ønsket at stille op til interview.

    TV2 ØSTJYLLAND ville også gerne have spurgt nogle af de ansvarlige politikere om deres holdning til parkeringsudfordringerne for elbiler.

    Vi har forgæves forsøgt at få et interview med transportordfører fra Socialdemokratiet, Thomas Jensen, transportordfører fra Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, og transportordfører fra Dansk Folkeparti, Hans Christian Skibby, men ingen af dem har mandag taget telefonen eller besvaret vores sms'er.

    Det skaber problemer i blandt andet Aarhus Kommune, når biler holder på ladepladserne uden at lade.
    Det skaber problemer i blandt andet Aarhus Kommune, når biler holder på ladepladserne uden at lade.
    facebook twitter mail

    Mest sete

    • Rebecca Steffin

      Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

    • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

      Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

    • Hjælp! Hvor er mine penge?
      Bjarne Frost Jensen

      I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

    Marie Odum

    Hej! Jeg hedder Marie,
    og jeg er lokalreporter
    i Aarhus Kommune


    maod@tv2oj.dk
    / 22430224
    / Facebookprofil
    • Ny hajsensation i Kattegatcentret: Æg udklækket

    • hugo helmig

      Paludan-medie får ikke kritik af Helmig-omtale

    • AUH Drone Aarhus Universitetshospital

      I dag står regionen skoleret i kræftsag

    • Nordlys

      Se østjydernes flotte billeder af nordlyset i aftes

    • østjyllands politi

      Bilsælger får tre års fængsel i sag om momssnyd og luksusbiler

    • Hjælp! Hvor er mine penge?
      Bjarne Frost Jensen

      I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

    • uheld kanalvej

      Frontalt sammenstød spærrede vej

    • Fregatten Jylland

      Fregatten bliver reddet af stort millionbeløb

    • auh

      Sundhedsøkonom frygter, at kræftsag "er toppen af isbjerget"

    • Rebecca Steffin

      Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

    TV2 Østjylland

    Kontakt

    • Tip os
    • Sig din mening
    • Send klage
    • Find medarbejder
    • Book rundvisning
    • Sponsorater
    • Reklamer

    Om os

    • Hvem er vi?
    • Udviklingsblog
    • Bestyrelse
    • Repræsentantskab

    Job uddannelse

    • Ledige stillinger
    • Erhvervspraktik
    • Journalistpraktikant
    • FTP-elev

    Services

    • Tekstet for hørehæmmede
    • Public service
    • Sådan ser du TV2ØJ
    • Nyhedsbrev
    • Privatlivspolitik
    • Cookies
    Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
    TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
    facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok