Dømte AGF-fans får karantæne på livstid

Personerne, der stod for at kaste en røgbombe ind i Jens Stages lejlighed, må aldrig igen komme til AGF-kampe.

Mandag eftermiddag blev gerningsmændene, der i juli kastede en røgbombe ind gennem vinduet til fodboldspilleren Jens Stages lejlighed i Aarhus i utilfredshed over hans skifte fra AGF til FC København, idømt fængselsdomme.

Senere mandag var AGF også klar med en straf til de tre personer, som ikke længere er velkomne på stadion i Aarhus. De får alle livstidskarantæne. Det oplyser AGF på sin hjemmeside.

Jens Stage skiftede i sommer fra AGF til FC København i en handel, som AGF kaldte for en 'historisk stor' aftale.
Jens Stage skiftede i sommer fra AGF til FC København i en handel, som AGF kaldte for en 'historisk stor' aftale. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

- I forbindelse med brandstiftelsen tilbage i juli varslede AGF, at skulle de pågældende blive dømt, og det viste sig, at de havde deres gang til AGF's kampe i Ceres Park, hvilket retssagen har bekræftet - så ville de få karantæne til AGF's kampe.

- Dette holder vi naturligvis fast i, hvorfor de pågældende nu kan se frem til en livslang karantæne fra alle AGF's kampe, lyder det.

Retten i Aarhus fandt mandag de tre mænd i 20'erne skyldige i trusler og forsøg på brandstiftelse.

De tre mænd erkendte i retten, at de kastede en røgbombe mod fodboldspillerens lejlighed i Eckersbergsgade i Aarhus natten til 14. juli.
De tre mænd erkendte i retten, at de kastede en røgbombe mod fodboldspillerens lejlighed i Eckersbergsgade i Aarhus natten til 14. juli. Foto: Ritzau Scanpix

En mand på 24 år, der var initiativtager og kastede bomben, blev idømt et års ubetinget fængsel.

De to andre mænd på 21 år, der henholdsvis kastede en brosten og filmede hændelsen, blev idømt ni måneders fængsel. Heraf blev seks måneder gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Jens Stages bofælle og dennes kæreste lå og sov i lejligheden, da brandattentatet fandt sted. 
IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste