Anklage: Freyja kunne måske stadig have været her i dag

Om få dage begynder retssagen mod 52-årige Flemming Mogensen, som angiveligt dræbte 43-årige Freyja Egilsdottir i januar. Men måske kunne det hele være undgået. Det mener Flemming Mogensens søn.

Opdateret
Artiklen er søndag aften opdateret med et svar fra den ansvarlige overlæge i afdelingen for angst og depression på Aarhus Universitetshospital, Farahna Harees.

Om få dage begynder retssagen mod 52-årige Flemming Mogensen, der overfor politiet har erkendt at han dræbte og parterede 43-årige Freyja Egilsdottir i januar. Men måske kunne det hele være undgået, mener Flemming Mogensens søn, der bakkes op af forskning på området.

Få uger før drabet på Freyja Egilsdottir kontaktede Flemming Mogensen psykiatrien, fordi han havde mørke tanker. Men hans henvisning fra lægen blev afvist. Det selvom hans journal tydeligt oplyste, at han tidligere havde dræbt sin daværende eks-partner.

- Det giver ingen mening for mig. Hvordan tør man tage chancen? Da jeg fandt ud af at han var blevet afvist... i det øjeblik følte jeg, at noget kunne være undgået. Freyja kunne måske stadig være her i dag, siger sønnen, Alex Mogensen.

Blev afvist

Alex Mogensen er i dag 28 år gammel. Da han var to år, blev hans mor stukket ihjel af hans far. Da faren kom ud af fængslet fik han forældremyndigheden over Alex, der siden han var 10 år boede sammen med faren og hans nye kæreste, Freyja Egilsdottir.

En aktindsigt, TV2 ØSTJYLLAND har fået, viser, at Flemming Mogensen få uger før drabet den 29. januar i år henvendte sig til psykiatrien med depression, vrede og selvmordstanker. Han blev henvist af egen læge, der blandt andet skrev:

· Patienten presses på hjemmefronten

· Patienten slog for mange år siden sin hustru ihjel, har perioder med skyldfølelse

· Når han bliver presset, reagerer han med vrede og bliver ked af det

· På det seneste har han fået flere suicidale tanker, kan dog tage afstand herfra.

I henvisningen står der også, at han siden august 2020 har haft en ugentlig psykologsamtale og at han er i antidepressiv behandling.

Hvad der ikke står i henvisningen, men til gengæld i Flemming Mogensens journal, som TV2 ØSTJYLLAND har fået adgang til, er, at den ugentlige psykologsamtale foregår via telefon og at Flemming Mogensen selv tilkendegiver, at han ikke er kommet i gang med medicinen.

Alligevel afviser psykiatrien henvisningen med følgende besked:

”Henvisningen afvises, idet patienten er i anden relevant behandling i form af psykologsamtaler, hvorfor det anbefales at fortsætte dette. …Vi kontakter iKKE patienten her fra enheden.”

TV2 ØSTJYLLAND har fået lov af Flemming Mogensen til at se hans journal. Den viser blandt andet, at han ikke tog sin anti-depressiv-medicin og at hans ugentlige psykologsamtale foregik per telefon.
TV2 ØSTJYLLAND har fået lov af Flemming Mogensen til at se hans journal. Den viser blandt andet, at han ikke tog sin anti-depressiv-medicin og at hans ugentlige psykologsamtale foregik per telefon.

Forskning viser at drab kan undgås

Søren Rye, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns politi har forsket i 77 danske partnerdrabssager som en del af en uddannelse ved Cambridge University i England. Her fandt han ud af, at der findes forudgående fællestræk ved størstedelen af de mænd, der slår tidligere eller nuværende partnere ihjel. Blandt andet selvmordstanker.

- I 68% af de drabssager, jeg undersøgte, havde drabsmanden selvmordstendenser ved enten trusler om, tanker om eller forsøg på selvmord, eller ved at begå selvmord.

Søren Rye kan og vil ikke udtale sig om den konkrete sag med Flemming Mogensen, men han mener på et generelt plan, at myndigheder burde arbejde meget mere systematisk med risikovurderinger.

- Flere myndigheder, f.eks. sundheds- og sociale myndigheder, bør benytte et risikovurderingsværktøj, som vi gør i politiet, hvor vi definerer forskellige indikatorer, der kan advare os om sager, hvor der er risiko for vold.

Han foreslår et system og et samarbejde, som man har det på SSP-området, hvor flere myndigheder deler informationer på tværs. Men det vil kræve en lovændring

- Min forhåbning er at man kan forhindre 1-2 og måske endda flere drab hvert år, hvis vi bliver bedre til at dele informationer på tværs i et fællesoffentligt system af en slags.

'Hvordan kunne de tage chancen?'

Alex Mogensens tillid til systemet, som han kalder det, kan ligge på et meget lille sted.

- Jeg kan ikke rigtigt være i mig selv over, at det er sket igen. Jeg prøver at tænke på noget andet, men det er svært, for der er masser af ting, der minder mig om det. Det kan være, jeg går hen i stuen og ser et billede af Freyja eller et billede af mine små søskende (Flemming Mogensen og Freyja Egilsdottir har to børn sammen, red.). Så kommer jeg til at tænke på, at deres liv også er ændret for altid, siger Alex Mogensen.

Han har tvivlet på, om det overhovedet nytter noget at stå frem og fortælle sin historie. Om noget kan forandres til det bedre, men han gør det alligevel. For noget skal ændres, så andre i lignende situationer får hjælp eller bliver stoppet.

- Jeg forstår ikke, hvordan de kunne tage chancen og afvise ham. Det giver ingen mening, siger han.

Men psykiatrien kunne ikke have gjort mere for 52-årige Flemming Mogensen, pointerer den ansvarlige overlæge i afdelingen for angst og depression på Aarhus Universitetshospital, Farahna Harees, over for TV2 ØSTJYLLAND søndag aften.

- Jeg kan ikke se, hvordan vi kunne have gjort det anderledes med de oplysninger, vi havde dengang, siger Farahna Harees.

- I henvisningen står der, at han er ked af det, vred, i krise og presset hjemmefra, men der står ikke noget om, at han har tanker om at skade nogen, og derfor tænker jeg ikke, at der er nogen alarmlamper, der blinker der. Der står heller ikke noget om, at han er psykotisk eller på anden måde uligevægtig eller andet, som kunne være til fare for andre, siger Farahna Harees.

Dokumentaren med Alex Mogensen kan ses her: