AGF-direktør: Myndighederne vil bare lade os forbløde

Ikke én eneste person er blevet smittet til en Superliga-kamp, men der må stadig kun lukkes 500 fans ind på stadion.

AGF's direktør Jacob Nielsen er godt og grundig træt af de restriktioner, myndighederne har lagt ned over afviklingen af Superligakampe. 

For en måned siden fjernede regeringen den særordning, der gjaldt for Superligaen. Den betød, at AGF til nogle kampe havde 8.500 fodboldglade aarhusianere på lægterne, men det er slut nu. 

Søndag kunne AGF kun lukke 500 personer ind gennem tælleapparaterne til stadion, og det giver ingen mening, hvis man spørger AGF's direktør, Jacob Nielsen.

- Det er ligesom om, nationalsporten skal have lov til at forbløde. Det er sådan myndighederne tænker, hvis det stod til dem, lukkede de bare helt ned, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Nul smittede

Han forklarer, at de 500 tilskuere søndag sidder på præcis samme måde, som da der var 8.500 mennesker på stadion. 120 personer i hvert afsnit, som er adskilt fra hinanden. 

- Vi har haft 38.000 gæster til fodbold i fem kampe, og der er ikke en eneste, der er blevet smittet, og det har der ikke været i Superligaen overhovedet, siger Jacob Nielsen. 

AGF kæmper sammen med resten af holdene i Superligaen for at få genåbnet stadions for fansene. Men det kommer først til at ske, når antallet af smittede falder, lyder det fra Socialdemokratiets idrætsordfører, Malte Larsen. 

Han roser dog klubberne for at gøre en stor indsats for at efterleve retningslinjerne. 

-  Klubberne er ikke i stand til at gøre mere. Det handler om, at vi er nødt til at få smittetrykket ned, før vi åbner for mere idræts- og kulturliv, siger Malte Larsen. 

AGF vandt - på trods af regeringens restriktioner - søndagens kamp med 3-0 over Horsens. 

VIDEO: Se hele indslaget fra det stort set mennesketomme Ceres Park i Aarhus.
skorsten røg brændeovn luftforurening forurening

play Søndag træder nye regler i kraft: Køber du hus skal du udskifte eller skrotte gamle brændeovne

Anne Marie Rindom

Horsenspige scorer guld ved OL

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Juli ender betydeligt varmere end normalt

Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

Dagens mest læste