25 år efter skoleskyderi: Studiepræster og flugtveje skal forhindre at det sker igen
For 25 år skød og dræbte enspænderen Flemming Nielsen flere studerende på Aarhus Universitet. I dag har universitetet større fokus på trivsel og sikkerhed blandt de studerende.
Den 5. april 1994 gik 35-årige Flemming Nielsen, der studerede på Aarhus Universitet, bevæbnet med et oversavet jagtgevær ind på Aarhus Universitets afdeling på Niels Juels Gade på Trøjborg og begyndte at skyde omkring sig.
To kvindelige studerende blev dræbt og yderligere to såret, inden gerningsmanden begik selvmord.
Et skoleskyderi er det værste, vi kan komme ud for på universitetet.
En gerningsmand, der efter alt at dømme ikke trivedes på trods af lykkepiller og psykologhjælp.
- Han havde svært ved at komme i kontakt med andre, og han stødte sine medmennesker fra sig med grov hån og ufølsom kritik, fortalte hans specialevejleder i en tale til mindehøjtideligheden for de dræbte to dage efter skyderiet i 1994.
Også i Flemming Nielsens afskedsbrev tegnede der sig et dystert billede.
- Jeg er aggressionshæmmet og har så mange følelsesmæssige ar, at jeg blot føler mig død og tom indvendig. Jeg har på det seneste erkendt, at jeg aldrig bliver fri for disse problemer. Og det bedste ville have været at stoppe for mindst 10 år siden.
Uden for flokken
Tilbage i 1994 boede Flemming Nielsen på Søholt Kollegiet i Silkeborg. Her boede han i de otte år, han gik på universitetet, uden at kende de andre, som han skilte sig ud fra med sit udseende og sin alder.
I de andre beboeres øjne var han en enspænder og evighedsstudent.
En af dem, der boede tæt på Flemming Nielsen, var Jacob Stougaard Steffens, der dengang var gerningsmandens underbo i et par år.
Ifølge ham burde der allerede dengang have været større fokus på Flemming Nielsens trivsel - både på kollegiet og på universitetet.
- Lærerinstanser og studievejledere på universitetet skulle have været bedre til at gribe ham. Der må have været nogen, som på et eller andet plan ville kunne have fornemmet det.
Øget sikkerhed
Skoleskyderiet i 1994, der er danmarkshistoriens eneste, har også været medvirkende til et øget fokus på sikkerheden på universitetet.
- Hændelsen i 1994 var jo meget voldsom, og et skoleskyderi er det værste, vi kan komme ud for på universitetet. I bund og grund har vi et sikkert og trygt universitet, men vi er selvfølgelig klar over, hvad der kan ske, siger beredskabskoordinator på Aarhus Universitet Anders Moestrup.
Derfor har universitetet udarbejdet en beredskabsplan sammen med myndighederne for en lang række forskellige hændelser, som universitetet kan stå over for.
Heriblandt er der både et krisenummer, mere fokus på gode flugtveje, jævnlige sikkerhedsøvelser og en særlig instruks i tilfælde af skoleskyderi.
- Det er ikke en guide, vi har hængende, da det kan skabe mere utryghed. Den kan i stedet findes på vores hjemmeside, fortæller Anders Moestrup.
Han fortæller samtidig, at universitetet har stort fokus på kommunikationen med de studerende og pårørende, når der eksempelvis har været bombetrusler.
- Når sådan noget sker, bliver folk hurtigt utrygge. Så i samarbejde med politiet har vi forbedret kommunikationen betydeligt.
Fokus på trivsel
På Aarhus Universitet er der i dag stort fokus på de studerendes trivsel i en hverdag, hvor alt fra stress og angst til socialt samvær og faglig præstation kan fylde meget.
- Igennem de seneste 10 år er der kommet en større opmærksomhed på de studerendes trivsel, hvor vi blandt andet arbejder med data fra vores studiemiljøundersøgelse. Vi er superopmærksomme på de studerendes trivsel. Her på AU er der en masse tilbud til de studerende med både workshops, foreninger, studiepræster og en telefonisk hjælpelinje, siger afdelingsleder for uddannelsesbetjening og vejledning, Health, Aarhus Universitet, Lisette Prins.
Aarhus Universitet har lavet en instruktion i, hvordan man bør reagere i tilfælde af terrorangreb eller skoleskyderier. For ikke at skræmme de studerende unødigt hænger den ikke fremme:
