Stor udrykning: Mand skød ud af sit vindue

Politiet måtte onsdag morgen rykke talstærkt ud til Vester Velling ved Randers.

Klokken 8.47 modtog politiet anmeldelse om skud affyret i den lille by Vester Velling nordvest for Randers. 

På stedet viste det sig, at der var tale om en 46-årig mand, der havde affyret to skud ud af sit vindue. 

Det lykkedes hurtigt at få kontakt til manden, der befandt sig i sit hus. 

Vi får telefonisk kontakt til ham, men vi ved, at der er våben inde i huset, så vi kører derud med en del patruljer, siger pressemedarbejder Janni Lundager fra Østjyllands Politi. 

Rolig anholdelse

Da patruljerne ankommer til Vester Velling får de manden til at forlade sit våben og sin bopæl. 

Han bliver bedt om at gå ud af huset, og det gør han uden nogen problemer. Han er kørt ind på politigården, og så skal vi have ham afhørt, siger Jannie Pedersen. 

Ingen personer kom til skade i forbindelse med de to skud, der blev affyret ned i jorden. 

Den 46-årige mand skal senere onsdag afhøres, inden politiet tager stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Skærmbillede 2021-01-22 kl. 09.15.49

play 2020 slog alle rekorder: Travlhed som aldrig før på genbrugsstationerne

tunøvaccineimage004

playNu er de første vaccineret på Tunø

20181016-152953-3-1920x1261we

Ny omfartsvej udvides med et ekstra spor

20210121-172854-L-1920x1280we

playTestcenter åbner i storcenter

20200122-140314-L-1920x1227we

Vind og regn aftager og giver plads til solrig weekend

20210103-115944-L-1920x1277we

Mangel på corona-vaccine: Borgere vil få aflyst deres tider