Efter 20 år er det slut: - Skønt og befriende
Mette Hjermind Dencker skal fremover arbejde med sit eget firma.
Efter over 10 år er det slut.
Mette Hjermind Dencker (DF) har tirsdag sin sidste dag som folketingsmedlem.
Hun har siden 2001 ført valgkamp, hver gang der var folketingsvalg. I første omgang for at hjælpe sin mand, Mikkel Dencker (DF), og siden 2011 for selv at komme ind.
TV2 ØSTJYLLAND følger valget minut for minut. Følg med her.
- Det har været en fantastisk og anderledes valgkamp. Det er første gang i over 20 år, at jeg ikke selv har ført valgkamp, og det har været skønt og befriende, fortæller Mette Hjermind Dencker og fortsætter:
- Når jeg har taget beslutningen om at lave noget andet, så er det rart at følge valgkampen fra sidelinjen som en normal borger.
Tager diplomuddannelse
Før Mette Hjermind Dencker officielt stopper, skal hun for sidste gang holde valgfest på Christiansborg.
Her befinder hun sig sammen med resten af Dansk Folkeparti, der i aften ser frem til resultatet med ekstra spænding.
Partiet har de seneste mange måneder langt lige omkring de to procent, det kræver at komme ind i Folketinget, i meningsmålingerne.
- Stemningen er fantastisk. Vores succeskriterie er at komme over spærregrænsen, og det ligner, at det lykkedes, siger Mette Hjermind Dencker.
Efter hun stopper som folketingsmedlem, skal hun fremover arbejde med sit eget firma, mens hun også er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse.
- Jeg er glad og tryg ved fremtiden. Nu kan jeg selv bestemme og være min egen chef, siger Mette Hjermind Dencker.