Sundhedsøkonom frygter, at kræftsag "er toppen af isbjerget"
Op mod seneste folketingsvalg lovede alle tre nuværende regeringspartier et løntillæg til sygeplejersker. Men de er pist væk nu, siger ekspert.
Den seneste uge har DR afdækket, hvordan flere kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Men selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunne nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.
Det fastslår Region Midtjylland i en redegørelse, som den torsdag har fremsendt til Sundhedsstyrelsen.
Redegørelsen falder samme dag, som regeringen fremlagde nyt finanslovsudspil, hvor der afsættes to milliarder kroner til en akutplan for sygehusvæsenet i 2022-2024.
Den eneste vej ud af miseren er at få de erfarne sygeplejersker tilbage på sygehusene
Men hvis politikerne skal være med til at sikre, at tilfælde som det på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ikke gentages, bliver de nødt til at grave dybere i lommerne. Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
- Den eneste vej ud af miseren er at få de erfarne sygeplejersker tilbage på sygehusene, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Men hvorfor skulle en sygeplejerske, der har fået et godt job hos Novo Nordisk, vende tilbage til en presset sygehusafdeling, hvor lønnen er 5000 kroner lavere?
"Et plaster på såret"
Diskussionen om sygeplejerskernes løn har fyldt meget i de forgange år.
Det gjorde den også op til det seneste folketingsvalg i november sidste år, hvor alle tre nuværende regeringspartier i deres sundhedsudspil lagde op til et løntillæg til sygeplejerskerne.
- Det er pist væk i regeringens akutplan. Moderaterne foreslog for eksempel at give alle sygeplejersker med klinisk arbejde på fuld tid et løntillæg på 2500 kroner om måneden, men det er forsvundet, fortæller Jes Søgaard.
Jeg har da tænkt på, om det bare er toppen af isbjerget
Spørger man Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin, der over for DR forholder sig stærkt kritisk til forløbet på Aarhus Universitetshospital, er pengene, som Jes Søgaard henviser til, dog ikke væk.
I stedet indgår de som honorering af merarbejde. Et initiativ som regeringen fremlagde 23. februar i forbindelse med en præsentation af akutplanen for sundhedsvæsenet. Den konkretiserede til gengæld ikke, hvor mange penge, der skal afsættes til honoreringen.
- Vi kan jo som politikere ikke gå direkte ind og give løntilskud til sygeplejerskerne, det er derfor, vi har det her punkt om honorering af merarbejde. Men hvordan de lønmidler skal fordeles, er ikke op til os, siger Monika Rubin til TV 2.
Det har regeringspartierne tidligere sagt om løntillæg til sygeplejersker:
Det har regeringspartierne tidligere sagt om løntillæg til sygeplejersker:
Socialdemokratiet meldte inden folketingsvalget i 2023 ud, at det ville tage tre milliarder kroner fra det økonomiske råderum og bruge til bedre løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte, herunder sygeplejersker.
Venstre sagde, at man ville afsætte seks milliarder kroner i 2023 og 2024 til sundhedsvæsenet, hvor størstedelen af pengene skulle gå til fastholdelse af medarbejdere.
Moderaterne foreslog at give et løn- og fastholdelsestillæg på 2500 kroner om måneden til sundhedspersonale, der er på fuld tid.
Hun indrømmer dog, at regeringens akutpakke er et ”plaster på såret”, som ikke kan løse de strukturelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Det skal der i stedet en sundhedsreform til – som dog fortsat lader vente på sig.
Frygter flere tilfælde
Det er første gang, at historierne om lange ventetider på de danske sygehuse – som blandt andet TV 2 har kunnet berette om – påvirker kræftpatienter.
Hidtil har historierne omhandlet ventetider på alt fra hofteoperationer til operationer for hjerterytmeforstyrrelser.
- Politikere og regionspolitikere har hele tiden sagt, at kræftbehandlingen fungerer, men det gør den jo så ikke. Det er et enormt tillidsbrud, lyder det fra Jes Søgaard.
Han frygter, at den form for overskridelse af behandlingsgarantien, som har fundet sted på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling, ikke vil blive et enkeltstående tilfælde.
Især ikke når Region Midtjyllands redegørelse viser, at ventetiden kun er blevet forværret i løbet af det seneste år.
- Jeg har da tænkt på, om det bare er toppen af isbjerget, vi ser. Sager som disser popper op i ny og næ, men nu er vi nået en størrelsesorden, hvor man ikke længere kan sidde det overhørig, understreger Jes Søgaard.
Initiativer løser ikke sygeplejermangel
Region Midtjylland har den seneste uge forsøgt netop at lade være med at sidde kritikken, der har fulgt i kølvandet på DR’s artikler, overhørig.
Derfor har den sat en række initiativer i gang, der skal sørge for, at afdelingen for mave- og tarmkirurgi igen kan overholde de maksimale ventetider på to uger.
Region Midtjyllands initiativer:
Højere prioritering af patienter med kræft.
Overflytning af nogle patienter til hospitaler i andre regioner.
Aftale med Rigshospitalet om at operere nogle sarkompatienter (patienter med en sjælden kræftform, der opstår i knogler, muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og kar, red.).
I januar 2023 er der indgået en aftale med Herlev Hospital og Rigshospitalet om, at de selv opererer patienter med avanceret endetarmskræft i deres område frem for at sende dem til Aarhus.
Der er også påbegyndt dialog med Rigshospitalet om, hvorvidt de kan aflaste Aarhus Universitetshospital på andre højt specialiserede patienter på kort sigt.
Kilde: Region Midtjylland
Der er dog ingen af dem, der løser problemet med de manglende sygeplejersker, som regionen selv vurderer er den primære årsag til ventetiden.
Jes Søgaard har også svært ved at se, hvordan man skal få tiltrukket mere personale til afdelingen, hvis ikke spørgsmålet om løn bliver bragt på bordet:
- Vi er ikke i stand til at løse problemet lige nu med det, der er lagt frem i finanslovsforslaget. Det eneste, der kan få ventelisten ned, er at få de ansatte, der er skiftet fra det offentlige, tilbage – og det handler om løn.
Til at begynde med skal Region Midtjylland dog stå skoleret over for Sundhedsstyrelsen.
Over for TV 2 bekræfter Sundhedsstyrelsen, at den har indkaldt Region Midtjylland til et hastemøde fredag klokken 12.30, hvor den blandt andet ønsker svar på, hvor udbredt problemet er.
