Søndag med god plads til solen

En helt lokal regnbyge kan forekomme.

Udgivet Opdateret
Solen skal nok få rig mulighed for at vise sig frem i løbet af søndagen. Foto: Linda Mølgaard / Seerfoto

Efter seks dage i træk med regn et eller andet sted i landet slutter ugen af med en tørvejrsdag.

Det er et højtryk, der er blevet dannet over det centrale Europa, som er med til at stabilisere vejret søndag.

Dagen starter da også ud med klart og stille vejr i stort set hele landet. Denne kombination har imidlertid været med til at sende temperaturen ned under 10 grader flere steder.

Så det er en kølig morgenstund, der venter danskerne søndag.

Op til 19 grader

Mest sol er der udsigt til først på dagen, hvor mange kan nyde en solrig morgen og formiddag. Fra omkring middagstid bliver det en overgang mere skyet.

Disse skyer kan helt lokalt give lidt smådryp i det jyske. Men det ødelægger ikke det generelle billede af en dag med fuldstændig tørvejr.

Temperaturen topper i eftermiddagstimerne med 15 til 18 grader – lokalt måske 19 grader.

Da vinden bliver jævn til frisk fra sydvestlig retning, vil det nok føles en smule køligere at være udenfor. Men alt i alt er der udsigt til en søndag med hæderligt septembervejr.

Søndag aften holder det fortsat tørt, og særligt over de sydlige og østlige dele af landet bliver det også med klart vejr og dermed kig til stjernerne.

Mere skyet bliver det i den nordvestlige del af Jylland, hvor der natten til mandag kan komme lidt regnbyger forbi.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her