TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Østjylland

Politiet advarer: Børn ned til seksårsalderen deler seksuelle videoer af sig selv

Børns Vilkår og Red Barnet vil sætte ind med digital opdragelse allerede i børnehaven.

Sociale medier børn
Foto: TV 2
  • Katrine Skov Petersen
tv2.dk
06. feb 2022, kl. 08:46
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den seneste tid har politiet haft flere sager, hvor børn helt ned til seksårsalderen deler seksuelle videoer af dem selv på sociale medier. Børnene filmer frivilligt og på egen hånd videoerne, som de derefter deler på platforme som YouTube, Instagram eller TikTok.

Derfor ser politiet det nu nødvendigt at advare mod den nye trend.

- Børn i den alder er slet ikke klar over, hvad de begiver sig ud i. At hvis de lægger en stærkt seksualiseret video ud af sig selv, så kan andre også se den, og de kan være i fare for at blive udsat for såkaldt sextortion, hvor voksne truer og presser barnet til at producere flere videoer, siger Flemming Kjærside, politikommissær fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Læs også:
Lille ø er blevet en rotterede

Det er NSK, der håndterer sagerne, og ifølge dem er det ikke kun en dansk tendens.

- Vi har set det lidt før, men i meget mindre målestok. I løbet af det seneste halve-hele år har jeg set flere eksempler på det. Og det har mine udenlandske kolleger også, siger Flemming Kjærside.

Normalt at udforske sin seksualitet

Derfor opfordrer politiet til, at forældre hele tiden er i dialog med deres børn om, hvad de laver på internettet.

Flemming Kjærside understreger, at problemet ikke er, at børnene opfører sig seksuelt, men at de optager det og deler det med andre.

- Det er helt normalt at børn udforsker deres egen seksualitet, men det bliver lidt farligt, når det ender på internettet, hvor alle andre kan følge med, siger Flemming Kjærside.

Læs også:
Død murer eller hilsen til fremtiden? Sammenstyrtet mur gemte på flaskepost

Som regel bliver videoerne hurtigt fjernet fra platformene af medierne selv, der også anmelder det til politiet. Men ofte kan videoerne både nå at blive set og kopieret, før de fjernes.

Frivilligt optager sig selv

Sager, hvor børnene bliver truet til at lave seksuelle videoer, og hvor der er voksne involveret, er ikke ukendte for politiet.

Men at børnene frivilligt laver optagelserne af sig selv og lægger dem på nettet, er forholdsvis nyt for politiet. Og især i det omfang, som de ser lige nu.

Politi åen Åboulevarden natteliv aarhus
Læs også:
Flere anholdte efter travl nat

Politiet ved ikke, hvorfor det netop er nu, at denne trend er opstået, men en teori er, at hjemsendelserne under corona har haft en indflydelse.

- I mange tilfælde har forældrene måske været glade for, at børnene gik ind på deres værelser og passede sig selv og spillede noget computer, så forældrene kunne passe deres arbejde. Derfor har børnene været meget mere alene, siger Flemming Kjærside.

Kopierer indhold fra pornosider

Samtidig arbejder politiet også ud fra en teori om, at den lette adgang til porno på internettet har inspireret børnene, og at børnene i nogle tilfælde kopierer indholdet til deres egne videoer direkte fra pornosider.

- De videoer, jeg har set på det seneste, viser små børn, der stikker genstande op i underlivet på sig selv, bruger fingrene til at vise deres kønsdele frem eller berører hinanden og laver seksuelle ting, siger Flemming Kjærside.

Læs også:
Verner stinker af lort helt uden at være flov over det

Den teori deler organisationen Børns Vilkår, der kalder det en ”uhyggelig trend”.

- Børn i den alder lægger jo ikke videoer op ud fra seksuel motivation. Det er måske tænkt som en leg, hvor de kopierer det, andre gør, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Han fortæller, at danske børn er nogle af de mest digitale i verden, og derfor er de også nogle af de mest sårbare, når det kommer til digitale krænkelser.

Digitale kompetencer skal styrkes i børnehaven

Børns Vilkår har længe været af den opfattelse, at diskussionen om den digitale verden skal tages så tidligt som muligt i børnenes liv. Og den nye trend bekræfter dem bare i deres opfattelse.

I december indgik et flertal i Folketinget en ny aftale om at styrke børn og unges digitale dannelse. Der skal blandt andet udarbejdes undervisningsmateriale om emnet og indføres en skolepatrulje for digital færdselssikkerhed.

Læs også:
70 års ægteskab: Havde 140 kroner til bryllupsrejsen

Indsatsen er målrettet børn i folkeskolen, men det er endnu ikke fastlagt, hvilket klassetrin indsatsen skal starte ved.

Alligevel mener både Red Barnet og Børns Vilkår, at det er for sent.

- Der skal være en indsats for at styrke de digitale kompetencer fra slutningen af børnehaven. Vi skal huske på, at selv helt små børn kan være meget få klik væk fra hårdt indhold, siger Rasmus Kjeldahl.

Åben dialog er den bedste forebyggelse

Samtidig har forældrene også et stort ansvar for, hvad deres børn laver på de sociale medier, understreger Red Barnet.

- Hvis man giver sit barn adgang til devices, når de er så små, så giver man dem en vej ind i en verden, der er skabt til vokse. Derfor må man også påtage sig ansvaret for at begrænse adgangen, siger psykolog hos Red Barnet, Ane Lemche.

Derfor anbefaler organisationen, at forældre har styr på sikkerhedsindstillingerne på deres telefoner og tablets og følger med i deres børns digitale liv.

Fem råd til forældre

Børns Vilkår fortæller, at det er vigtigt med en åben dialog mellem forældre og børn, og at den aldrig må blive til skældud.

- Forebyggelse starter i hjemmet med en tryg dialog om indhold og risici på nettet. Hvis forældrene skælder ud frem for at være nysgerrige, øger det risikoen for, at børnene ikke beder om hjælp, når de har brug for det, siger Rasmus Kjeldahl.

Begge organisationer understreger, at det er vigtigt, at det bliver lige så naturligt at tale med sine børn om den digitale verden, som det eksempelvis er at tale om, hvad der sker i skolen.

- Børnene er så sårbare, at vi er nødt til at klæde dem på. Ellers er det ligesom at sende dem ud i trafikken uden at kende trafikreglerne, siger Ane Lemche.

tv2.dk
  • Australiere var sendt ud af OL - nu får de lov til at blive
  • Våd, grå søndag med mulighed for hagl og slud
  • I ly af skandalerne har Qatar skabt et landshold, der nægter at blive til grin
facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • kokain narkotika narko
    112

    Store mængder narko gemt i møbeltransport

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Tiltalte irettesættes - må ikke reagere

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

  • knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    Trafik

    21 nye "knudepunkter" på vej i landsbyer

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok