Mette Frederiksen: - Man skal indstille sig på en ny hverdag

Vi er kommet tættere på et nationalt krav om mundbind, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Statsministeren mener ikke, at landet står foran en nedlukning som den, der blev iværksat i marts. Men for at undgå dét scenarie vil der komme initiativer både lokalt og nationalt, siger hun. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Statsminister Mette Frederiksen (S) er "bekymret".

For antallet af registrerede coronasmittede har været stigende i ugens løb.

Læs også Fem millioner mundbind på vej mod Aarhus

Siden fredag er der i løbet af et døgn på landsplan registreret 169 nye smittetilfælde, hvoraf næsten halvdelen er konstateret i Aarhus.

De tal er kommet frem på samme dag som Danish Crown-slagteriet i Ringsted har lukket ned for produktionen i mindst en uge, da 22 er medarbejdere er konstateret smittet lørdag, hvilket får det samlede smittetal på slagteriet op på 142.

Smitten er stigende i Danmark, og derfor står vi nu igen på et afgørende tidspunkt, hvor alle er med til at afgøre, hvilket efterår vi går ind i.

Mette Frederiksen, statsminister (Soc. dem) 

- Smitten er stigende i Danmark, og derfor står vi nu igen på et afgørende tidspunkt, hvor alle er med til at afgøre, hvilket efterår vi går ind i, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Læs også TV 2 tester fem mundbind - ét var langt bedre end de andre

Statsministeren mener ikke, at landet står foran en nedlukning som den, der blev iværksat i marts. Men for at undgå dét scenarie vil der komme initiativer både lokalt og nationalt, siger hun.

- Et stigende smittetal på et tidspunkt, hvor mange starter på arbejde og børnene starter i skole, har kimen til en alt for stor stigning. Så man skal indstille sig på en ny hverdag, siger hun.

Man skal begynde at stille sindet efter, at der kan komme nye nationale initiativer, som vi igangsætter for at undgå en nedlukning af samfundet igen – og det kan være at bære maske.

Mette Frederiksen, statsminister (Soc. dem) 

- Man skal begynde at stille sindet efter, at der kan komme nye nationale initiativer, som vi igangsætter for at undgå en nedlukning af samfundet igen – og det kan være at bære maske, siger Mette Frederiksen.

Læs også Østjyllands Politi opretter nyt hotspot

Hun understreger, at ”supervåbnet” mod smittespredningen stadig er det personlige ansvar med at holde afstand, spritte af og vaske hænder.

07:38

Flere vidtgående tiltag er blevet indført i Aarhus. Blandt andet et krav om at bruge mundbind i den offentlige transport. Det sker for at dæmme op for den seneste og markante stigning i antallet af covid-19-smittede i byen.

Luk video

Mundbind skal være tilgængelige

Især mundbind kan blive til et krav. Ikke kun lokalt, som det er blevet i offentlig transport i Aarhus, men også nationalt, fortæller statsministeren

Læs også Fortsat flere smittede: 79 nye tilfælde i Aarhus siden fredag

- Det kan komme som et krav og ikke bare en anbefaling. Det gør vi, når vi finder det nødvendigt. Jeg afviser det ikke. Jeg kan gå så langt som at sige, at vi er kommet et skridt nærmere på baggrund af de seneste dages tal.

Det kan komme som et krav og ikke bare en anbefaling.

Mette Frederiksen, statsminister (Soc. dem) 

Hvis mundbind bliver et nationalt krav, vil det kræve, at forsyningerne af mundbind kan følge med efterspørgslen. Allerede nu har der været mangel på mundbind visse steder.

Her henviser Mette Frederiksen til sundhedsmyndighederne, som har ansvaret for værnemidler.

Læs også Flere kontrollører i busser: Kan afvise folk uden mundbind

- Jeg går ud fra, at myndighederne får styr på den situation meget hurtigt, siger hun.

- Hvis der er behov for mundbund, når det anbefales eller det påbydes i nærmeste fremtid, så skal det være tilgængeligt. Det skal myndighederne sørge for.

Læs også Tusindvis af aarhusianere skal igen arbejde hjemmefra

Statsministeren understreger, at der endnu ikke er truffet en beslutning i regeringen om et nationalt krav om mundbind, men man ”følger situationen time for time”.