Første tilfælde af sydafrikansk coronavariant fundet i Danmark

Statens Serum Institut melder, at man regner med, at vaccinerne stadig vil virke mod den nye mutation.

Det første tilfælde af den smitsomme sydafrikanske coronavariant er fundet i Danmark. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om coronavarianten med det ikke specielt mundrette navn B.1.351/501Y.

- Det danske covid-19-tilfælde af B.1.351/501Y blev fundet på Sjælland og forbindes med en rejse til Dubai, skriver SSI i pressemeddelelsen.

Den nye variant kan muligvis reducere følsomheden for antistoffer, skriver Statens Serum Institut videre:

- Varianten har både mutationen 501Y, som er forbundet med større smitsomhed, og mutationen 484K, som måske kan medføre en nedsat følsomhed over for de beskyttende antistoffer hos patienter, der er kommet sig efter covid-19 infektion.

Der er desuden fundet fire tilfælde med mutationen 484K, som muligvis også er forbundet med nedsat følsomhed over de beskyttende antistoffer, skriver SSI.

Instituttet har fundet den sydafrikanske variant gennem analyse af alle positive resultater fra PCR-test, som er de test, der foretages ved podning i halsen.

- Ser ud til at smitte mere

Den har et fællestræk med den britiske coronavariant, der blandt andet har fået myndighederne til at råbe vagt i gevær og lukke ned for stort set al rejsetrafik til og fra Danmark.

Det fortæller Mads Albertsen, professor i biovidenskab på Aalborg Universitet, der sammen med sit forskerhold har analyseret og kortlagt coronavirussens arvemasse siden marts.

- Den ser ud til at smitte mere, som vi ser med den britiske variant. Der er indikationer på, at den ligner den britiske, men vi har ikke så meget data på den endnu, siger han.

Han mener ikke, at vi bør bekymre os om den sydafrikanske version endnu.

quote Lige nu er det forsat den britiske variant, vi skal være bekymrede for.

Mads Albertsen, professor i biovidenskab på Aalborg Universitet

- Lige nu er det forsat den britiske variant, vi skal være bekymrede for. Vi kan håber på, at vores overvågning kan fange den sydafrikanske tidligt nok og inddæmme den. Det håber jeg på, siger Mads Albertsen.

Tal fra Statens Serum Institut viser lørdag, at der er sket endnu en stigning i danskere smittet med den britiske variant.

13. januar var der fundet 208, nu er tallet 256.

Vaccinerne forventes at virke

Dog slår instituttet fast, at man forventer, vaccinerne stadig virker mod den nyfundne variant. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, regner med det samme, da vaccinerne giver "et bredere immumrespons", står der i meddelelsen.

- Selvom der nu er fundet varianter med mutationer med forventet nedsat følsomhed for antistoffer, betyder det ikke, at vaccinerne ikke vil virke, men de nye varianter overvåges tæt, siger Anders Fomsgaard, virolog hos SSI, i pressemeddelelsen.

Morten Østergaard

Morten Østergaard genopstiller ikke ved næste valg

Mia Brøgger

Ny overraskelse en gang i måneden: Mia er en af de første tilmeldte

Thomas Krysiza

play Kommune trækker i land: Vil alligevel ikke tage døgnhjælp fra Thomas

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

Ilva Lars Larsen møbler møbelkæde kæde butik logo IDdesign

Store butikker skal sikre 250 kvadratmeter til hver kunde

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning