Opfordring ser ud til at virke: Testcenter oplever igen stor efterspørgsel

Efter en nedgang i efterspørgslen er der atter mange, der booker testtider i Randers.

I Randers er der igen kommet godt gang i testcentret efter en periode uden den store travlhed.

Op til jul blev mange testet for covid-19, men siden er der sket et fald i efterspørgslen. Det kunne vi også her på TV2 ØSTJYLAND berette tidligere på ugen.

Det ser dog ud til at være vendt nu, fortæller Bodil Andersen, leder af Testcenter Randers.

- Rigtig mange har booket tider, og vi er næsten oppe på fuld kapacitet igen, siger hun.

I Randers lavede de op til jul 2.500-3.000 PCR-test dagligt. Siden har der været et fald, og de har det ligget omkring 700-1000 test om dagen.

Men nu er der altså igen godt gang i testcentret, og den udvikling tror Bodil Andersen blandt andet skyldes ministerens opfordring forleden.

Kaldt ekstra personale ind

På regeringens pressemøde onsdag opfordrede justitsminister Nick Hækkerup (S) til, at alle der møder fysisk på arbejde og omgås andre, bør lade sige teste en gang om ugen.

- Vi har regnet med et opsving, og vi kan derfor godt følge med. Men vi har i dag kaldt ekstra personale ind, og der har været lidt kø, da mange har booket tider, siger Bodil Andersen.

Ud over ministerens opfordring er det også hendes opfattelse, at mange virksomheder nu opfordrer deres ansatte til at blive testet med jævne mellemrum.

Bodil Andersen forventer, at den øgede efterspørgsmål på PCR-test vil fortsætte.

Vigtigt med tests

Det er ikke kun i Randers, man har oplevet, at efterspørgslen på PCR-test - hvor man bliver podet i svælget – har været dalende i begyndelsen af det nye år.

Tidligere på ugen slog Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet, fast, at det er vigtigt, at folk lader sig teste.

- Det er utrolig vigtigt, at vi dagligt kan monitorere udbredelsen af coronasmitten. Derfor er det vigtigt, at vi på landsplan har mindst 100.000 tests hver dag, sagde han.

Søren Riis Paludan mener, det er klogt at lade sig teste, selvom man ikke nødvendigvis føler sig syg.

- Det er sådan, at mange er smittet uden symptomer, og det er måske tit dem, der ender med at smitte videre. Så man kan ikke alene tage et lavt antal smittede positive som et mål for, at smitten er lav. Det kan være, at mange af dem uden symptomer ikke lader sig teste, sagde han torsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

På sigt mener han da også, at et højt antal test kan være med til på sigt at åbne dele af landet op igen.

- Jo bedre overblik vi har, jo bedre kan vi sætte ind – og jo tidligere kan vi måske åbne op, hvis vi får øje på lokale forskelle, sagde Søren Riis Paludan. 



Morten Østergaard

Morten Østergaard genopstiller ikke ved næste valg

Mia Brøgger

Ny overraskelse en gang i måneden: Mia er en af de første tilmeldte

Thomas Krysiza

play Kommune trækker i land: Vil alligevel ikke tage døgnhjælp fra Thomas

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

Ilva Lars Larsen møbler møbelkæde kæde butik logo IDdesign

Store butikker skal sikre 250 kvadratmeter til hver kunde

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning