Mangel på personale har givet travlhed og kø på testcenter

Det har krævet tålmodighed at få taget en PCR-test på Langmarksvej i Horsens den seneste tid.

De seneste uger har der været travlt på Testcenter Horsens ved Casa Arena, og noget af tiden har det betydet lang kø.

- Altså om lørdagen er køen utroligt lang, der står man som regel 45 minutter til en time, fortæller Charlotte Ernst.

Hun er studerende og bliver testet en gang om ugen, så hun kan møde i skole. En hurtigtest er ikke en mulighed for hende, da den giver hende kraftigt næseblod, så i stedet for har hun måtte stille sig i kø og vente.

Mange opsigelser

På Facebook har flere skrevet om lange ventetider på ½-1 time ved testcenteret, hvor det kræver tidsbestilling at få taget en PCR-test i halsen. Flere af kommentarerne fortæller, at ventetiden skyldes, at nogle møder op uden tidsbestilling.

Selvom det sker, så er det dog ikke den største udfordring på teststedet, fortæller funktionsleder for Testcenter Horsens, Helene Freund:

- Vores største udfordring de seneste par uger. har været, at vores samfund igen er åbnet - heldigvis, Vi har haft rigtig mange ansatte, som har skulle tilbage til deres gamle erhverv - det kan være restauranter og frisører, og det har de selvfølgelig skulle, og derfor har vi haft ret mange opsigelser.

Helene Freund og medarbejderne på testcentret har haft travlt den seneste tid.
Foto: Pernille Leftes, TV SYD
Helene Freund og medarbejderne på testcentret har haft travlt den seneste tid. Foto: Pernille Leftes, TV SYD

Ikke mere kø

Nu har testcenteret ansat knapt 30 nye medarbejdere, og dermed håber lederen, at det er slut med kø på testcenteret. Og mandag først på eftermiddagen var trafikken flydende og uden kø.

Helene Freund anslår, at der på de travle dage nogle gange er kommet omkring 100 mennesker igennem, som ikke har bestilt tid. Men når der er travlt, så afviser de personer, som ikke har booket en tid i forvejen, og de opfordrer kraftigt folk til at huske at bestille tid.

Også Charlotte Ernst har hørt om folk, som møder op uden tidsbestilling:

- Det er for dårligt, synes jeg i hvert fald personligt. Fordi så bruger man ekstra tid fra os, der har bestilt tid, og så skal vi stå her i længere tid.

Ifølge Region Midtjylland har tests uden tidsbestilling fundet sted, men regionens leder for testarbejdet, Peter Sabro, fortæller, at politikken er, at folk skal bestille tid, hvis de vil have foretaget en PCR-test.

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

20161201-184147-3-1920x1079we

Kvinde truet med køkkenkniv på åben gade: Nu er 20-årig anholdt og sigtet

Viggo Andreasen epidemiolog, RUC

Bagsiden ved færre restriktioner: Ekspert frygter ny smittestigning

Dagens mest læste