Efter nye anbefalinger: Sådan kommer Kapsejladsen til at foregå i år

Selvom det ikke bliver, som det plejer, så er arrangørerne klar til at afholde deres årlige arrangement.

Morgenfest på Jurabakken og nøgenløb igennem universitetsparken. De studerende på Aarhus Universitet kommer til at kigge langt efter de vanlige traditioner i forbindelse med kapsejladsen.

Men kampen om Det gyldne bækken bliver stadigvæk en realitet i år. Det forsikrer medarrangør af Kapsejladsen, Sofie Paarup Thomsen.

- Vi er gået med den plan, som med størst sandsynlighed har kunnet lade sig gøre. Det er kun foreningerne, der kommer til at være i parken i år, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Arrangøren fortæller, at den alternative kapsejlads kommer til at foregå d. 25. juni. På dagen placerer de et hegn hele vejen rundt om parken. På den måde er det ikke muligt for ubudne gæster at komme ind i parken og overvære den traditionsrige sejlads.

Stor efterspørgsel på alternativ kapsejlads

I samarbejde med Rekom og Royal vil arrangørerne i stedet livestreame hele dagen fra forskellige barer rundt om i Aarhus.

- Vi håber på, at vi på denne måde, kan give publikum snerten af den følelse, som de plejer at få til Kapsejlads, siger Sofie Paarup Thomsen.

Kapsejladsen udsendte tidligere på måneden en facebookbesked, hvor de appellerede til de studerende. Hvis man var interesseret i at komme ned på barerne, så skulle man tilmelde sig en facebookgruppe. I skrivende stund har grupperne lidt over 7.800 tilmeldte.

- Der har været stor opbakning til vores alternative kapsejlads. Nu skal vi ud at snakke med en masse barer i Aarhus.

- Det er forventet, at der bliver et forsamlingsforbud på 100 personer indendørs, så alt afhængig af efterspørgslen på barerne, bliver det først til mølle, siger arrangøren.

Regeringens ekspertgruppe udsendte for nylig deres anbefalinger til, hvordan festivaler, større koncerter og lignende events skal afvikles i løbet af sommeren.

Du læse anbefalingerne her.

IMG_0090

Smadrede flasker og brændt legetøj i børnehave: - Det er utrygt, siger forældrerådsformand

Retten i Horsens

To mænd kendt skyldige i dødsvold i Lunden

IMG_8481-1200px

Efter fejl: Molslaboratoriet bliver igen undersøgt af politiet

Skærmbillede 2021-05-05 kl. 14.05.58

play VIDEO: 0. klasse rapper om svære ting - bekymrer sig om alt det i tv

IMG_3674

Væn dig til køerne: Samfundet genåbner, men testkapaciteten er den samme

Handahl Design ny

play Anne og Gittes opfindelser går viralt – siden er det kun gået én vej

Dagens mest læste