TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
20. maj 2021, kl. 12:54
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Folkelig protest mod solcellemarker: - Træk i håndbremsen

Det er budskabet i et nyt fælles opråb til politikerne i Syddjurs Kommune, som naboer til otte potentielle solcelleparker har sendt.

Mette Vang Ørom kan blive nabo til et stort solcelleanlæg. Sammen med naboer til alle de potentielle solcellemarker i Syddjurs har hun skrevet et opråb til politikerne.
Mette Vang Ørom kan blive nabo til et stort solcelleanlæg. Sammen med naboer til alle de potentielle solcellemarker i Syddjurs har hun skrevet et opråb til politikerne.
  • Thomas Gam Nielsen THNI medarbejderbillede
    Thomas Gam Nielsen
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune

- Tag en pause fra planlægningen og gennemtænkt det hele.

Sådan lyder hovedbudskabet fra naboer til otte store solcelleprojekter. De vil gerne have sat et midlertidigt stop for behandlingen af store solcelleparker, der måske kan se dagens lys i Syddjurs. 

En af underskriverne, Mette Vang Ørom, står potentielt til at blive nabo til et 89 hektar stort solcelleanlæg mellem landsbyerne Andi og Karlby.

- Vores politikere skal trække i håndbremsen og finde ud af, hvad det reelle behov for grøn energi er, og så lave den bedst mulige planlægning derfra, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun mener, at administrationen og politikerne er blevet overrumplet af de mange ønsker om solcelleparker.

Prisen for at producere solceller er nu blevet så lav, at mange energiselskaber og investorer ønsker at opføre større solcelleanlæg på marker.
Prisen for at producere solceller er nu blevet så lav, at mange energiselskaber og investorer ønsker at opføre større solcelleanlæg på marker.

Hun opfordrer til nationale retningslinjer, fordi der mange steder i Danmark lige nu er ansøgninger om solcelleparker.

- Få styr på kapaciteten i elnettet og på det egentlige behov for solenergi, står der i læserbrevet, som hun har underskrevet sammen med naboer til alle de potentielle kommende solcelleanlæg i Syddjurs Kommune.

Læs også:
Inhabil politiker stemte om solceller til millionbeløb

Borgmester vil også have nationale retningslinjer

Borgmester Ole Bollesen (S) forklarer til TV2 ØSTJYLLAND, at borgerne ikke skal forvente, at behandlingen af solcelleanlæg bliver stoppet nu.

-  Som udgangspunkt er jeg enig i den del af kritikken, som handler om et behov for nationale retningslinjer, siger han og fortsætter: 

- Vi ønsker ikke vores kommune plastret til af solceller, men hidtil har vi ikke kunnet komme igennem med budskabet om nationale retningslinjer til Folketinget, siger han.

Hvordan er det nu lige, at solceller virker? Det får du svaret på i denne video

Konkret har han rejst ønsket sammen med sin borgmesterkollega fra Norddjurs til partikammeraterne fra Socialdemokratiet på Christiansborg, men uden held endnu.

Derfor fortsætter det lokale arbejde med konkret at vurdere de otte ansøgninger, som lige nu er modtaget i Syddjurs Kommune. 

De otte projekter

4. juni skal Syddjurs politikere tage stilling, hvilke af de otte projekter, der skal arbejdes videre med


  1. Sophie-Amaliegård
  2. Ridsegård
  3. Dalsgaard
  4. Mesballe
  5. Nimtofte
  6. Kolind
  7. Høegholm
  8. Bjørnholm


Kilde: Syddjurs Kommune

- Her mener jeg, at det også må være i borgernes interesse, at vi lokalpolitisk prioriterer de forskellige anlæg ud fra en række kriterier, hvor dialogen mellem iværksætter og lokalsamfundet også vægter højt, siger Ole Bollesen.

De otte ansøgninger dækker til sammen et areal på over 900 hektar. 

Fra 'først' til gennemarbejdet

Sidste år udtalte borgmesteren til Jyllands Posten, at "Vi har været nødt til at fremskynde behandlingen. Kommunerne er i indbyrdes konkurrence, fordi der er langt flere anlæg på vej, end der er kapacitet til."

I dag er holdningen angiveligt et noget anden.

- Vi er i hvert fald enige om nu i byrådet, at vi gør det så grundigt som muligt. Det er min holdning nu, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

4. juni bliver samtlige byrådspolitikere præsenteret for de otte projekter sammen med et vurderingsskema. Herefter skal planlægnings-, udviklings- og kulturudvalget beslutte, hvilke ansøgninger der skal arbejdes videre med.

Folketingsmedlem Jens Joel fra Socialdemokratiet har i november fortalt, at regeringen gerne vil fastsætte nogle rammer for solcelleanlæg, men at der ikke kommer en national strategi for, hvor solcellerne skal placeres.

- Vi vil anlægge et konservativt skøn på, hvor meget plads der er brug for. Vi har ikke lagt os fast på at få et fast antal hektar, siger han.

Hvor mange hektar solceller er der behov for i Syddjurs?

- Strømforbruget vil nok være stigende de næste år på grund af flere varmepumper og el-biler, men vi har ikke fået svar på, hvor stort behovet præcist er. Vores mål er ikke, at vi vil udlægge solceller til mere end vores eget forbrug. 

Borgere: Vi føler os tromlet over

For Mette Vang Ørom er det et stort problem, at Syddjurs Kommune ikke har et reelt bud på, hvor stort det lokale behov for solceller er, samtidig med at de behandler otte store anlæg.

- Alle os, der har skrevet læserbrevet, føler os trådt på og ikke hørt. Stop nu op, inden man plastrer det hele til med solceller uden at kende det mere præcise behov, siger hun.

Men nationalt er målet, at Danmark skal have 100 procent grøn energi i 2050. Hvorfor er det ikke ok at komme i gang?

- Ikke på den her måde, hvor der mangler national koordinering. Eksempelvis kan det tage lang tid, før elnettet på Djursland overhovedet kan håndtere store mængder solcellestrøm, og vi kunne i stedet have lavet mindre solcellelaug, hvor vi lokalt havde ejet det og styret det. 

Læs også:
Professor: Solcelleanlæg bør være billigere i byen end på landet

Mette Vang Ørom henviser til, at politikerne i Esbjerg netop har sagt nej til solcellemarker og i stedet ønsker at bruge tage på industribygninger til solceller kombineret med havvindmøller. 

Der er også lige oprettet et borgerforslag om begrænsninger af solceller i det åbne landsskab. 

Borgmester: Ikke alle anlæg bliver til noget

Ole Bollesen (S) forstår de lokale bekymringer, men han ser det som et dilemma.

- Vi vil gerne bevare den skønne natur her i Syddjurs, men vi skal også finde løsninger på mere vedvarende energi og sikring af klodens fremtid. Det dilemma kræver nogle svære beslutninger, siger han.

4. juni bliver borgmester Ole Bollesen og resten af byrådet præsenteret for vurderinger af de otte solcelleanlæg, der er søgt om.
4. juni bliver borgmester Ole Bollesen og resten af byrådet præsenteret for vurderinger af de otte solcelleanlæg, der er søgt om.

Hvorfor så ikke trække i håndbremsen og blive klogere på behovet, inden I sender projekter videre i høring?

- Vi har trukket i håndbremsen på den måde, at vi ikke tager flere projekter ind nu, og jeg er ret sikker på, at ikke alle de nuværende otte projekter bliver stemt igennem. Lige nu vurderer forvaltningen projekterne ud fra et meget udførligt vurderingsskema, inden vi som politikere skal tage stilling. 

facebook twitter mail

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Ny hajsensation i Kattegatcentret: Æg udklækket

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Aarhus city halvmarathon

    Se kortet: Sådan påvirker halvmarathon trafikken i Aarhus

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.