En kold dukkert
Den bedste kur mod tømmermænd
11. aug 2013, kl. 10:49
Mere end 30 dage gammel
En kold dukkert er muligvis den bedste kur mod tømmermænd efter en våd aften og nat på Smukfest.
I hvert fald var der en del festivaldeltagere, der hoppede i vandet, da TV 2 | ØSTJYLLANDs fotograf besøgte festivalens badebro ved Skanderborg Sø.
- Det var friskt. Men rimeligt koldt, var festivalgæst Andreas Roikjers umiddelbare kommentar, da han kravlede op på badebroen efter en hurtig svømmetur i søen.
Ifølge Andreas Roikjer kurerede turen i Skanderborg Sæ smerterne i hovedet efter gårsdagens alkoholindtag.
- Jeg har ikke tømmermænd længere. Men det er jo ligesom også det, der er idéen med at komme herned og få en skyller om morgenen, siger han.
Se en kort reportage fra Skanderborg Sø i videoen øverst på siden.