Efterskoler genåbnes: Amalie glæder sig til at se sin ekstra familie igen

Efter måneders nedlukning meldte Justitsministeriet tirsdag aften ud, at landets efterskoler igen kan åbne.

- Mega fedt og længe ventet.

Sådan lyder det fra Amalie Juul Frommelt fra Skanderborg. Hun er elev på Efterskolen Ådalen syd for Aarhus, men har siden december været hjemsendt grundet coronarestriktionerne.

Nu kan hun igen komme på efterskole.

Det sker efter, at Justitsministeriet tirsdag aften i en pressemeddelelse meddelte, at efterskoler og højskoler fra mandag den 15. marts 2021 kan åbne efter flere måneders nedlukning. 

Amalie Juul Frommelt ser frem til igen at komme i gang med en efterskolehverdag, der ikke foregår bag en skærm.

Særlig én ting glæder hun sig til.

- At se alle mine venner, de er som en ekstra lille familie. Jeg har savnet dem, så det bliver virkelig lækkert at komme tilbage, siger hun.

Lidt ligesom første skoledag

Selvom det har været fint at være hjemme i Skanderborg, og lærerne har været dygtige til at tilrettelægge onlineundervisning, var det ikke sådan, hun havde håbet hendes efterskoleår ville blive.

- Jeg tog afsted for at få en selvstændig hverdag, og nu er jeg hjemme ved mine forældre, siger Amalie Juul Frommelt.

Amalies lillesøster går i 5.klasse og er også hjemsendt. Familiens storesøster går i 1.g på Skanderborg Gymnasium og har været hjemsendt en stor del af tiden, siden hun startede sidste sommer. Lillesøster og storesøster kan se frem til at komme i skole udendørs en dag om ugen ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse.
Amalies lillesøster går i 5.klasse og er også hjemsendt. Familiens storesøster går i 1.g på Skanderborg Gymnasium og har været hjemsendt en stor del af tiden, siden hun startede sidste sommer. Lillesøster og storesøster kan se frem til at komme i skole udendørs en dag om ugen ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse.

Derfor glæder hun sig til at vende tilbage til hverdagen som efterskoleelev langt fra mor og far, selvom det også sker med en smule sommerfugle i maven.

- Det er lidt førsteskoledagsagtigt. Jeg er spændt på, hvordan det bliver at starte forfra og få opbygget fællesskabet igen, siger Amalie Juul Frommelt.

Risiko for nedlukning igen

Hun ved også, at coronavirussen fortsat spøger i samfundet, og at genåbningen derfor sker med risiko for at lukke ned igen. Alligevel er det det hele værd at komme tilbage.

- Så får man de dage med, som man ellers ikke ville få. Og det er det, der tæller, siger Amalie Juul Frommelt.

Hun peger også på, at efterskoleeleverne opfordres til at blive på skolerne samt blive testet to gange om ugen for at undgå smitte.

Som led i den første genåbning, hvor efterskoler i Nord- og Vestjylland og på Bornholm åbnede op, blev der indført obligatoriske tests af elever og personale. 

Det gjaldt blandt andet, at man ved ankomst skulle kunne vise en negativ test, der var maksimalt 72 timer gammel samt en obligatorisk test ved ankomst til efterskolen og efterfølgende to gange om ugen.

De konkrete retningslinjer ved denne genåbning foreligger endnu ikke.

I midten af januar snakkede TV2 ØSTJYLLAND også med 16-årige Amalie Juul Frommelt omkring hendes efterskoleophold, som i flere måneder har foregået hjemmefra. Indslaget er fra den 13. januar 2021.
Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Tanja Lauenborg

Vil tilbage i politik

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Syddjurs Kommune

Vigtigt smittetal stiger fortsat på Djursland

Dagens mest læste