Lene vil ikke skamme sig længere

Lene Christensen kan ikke styre blæren, men hun vil ikke skamme sig over det.

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan ske når som helst, og pludselig er 37-årige Lene Christensen kommet til at tisse lidt i bukserne.

Hun lever nemlig med diagnosen urininkontinens, som betyder, at hun ikke i samme grad som andre kan styre, hvornår hun vil tisse.

- Oversat til dansk: Jeg småtisser lidt i bukserne, siger hun ærligt til TV2 Østjylland.

I dag betyder det, at der kan komme et par dråber ud, uden hun vil det, og lidt mere, hvis der for eksempel kommer et nys, hun ikke er forberedt på.

- Så jeg har altid et par ekstra trusser og selvfølgelig også bind med i tasken, så jeg er forberedt på, hvis der kommer et ordentligt læk, siger hun.

Der var en tredje person i lokalet, som tydeligt ikke syntes, at det var rart at være til stede i den samtale
Lene Christensen

For Lene Christensen begyndte hendes inkontinens, da hun i forbindelse med en fødsel bristede, blev syet, og der opstod arvæv.

Det var hårdt som 25-årig at acceptere, at det nu skulle være en del af hendes liv og hverdag.

- At have inkontinens i så ung en alder giver da sine udfordringer, fordi man tænker ikke lige, at man skal have problemer med det - at lække.

- Man kan synes, man lugter lidt af tis, som jo ellers er noget, man forbinder med den ældre generation.

- Det skal ikke begrænse mig

Men efter at have levet med det i flere år er hun nu kommet frem til, at hun ikke vil skamme sig over det og hellere vil tale frit om sit problem.

Lene Christensen har oplevet højere livskvalitet, efter hun begyndte at være åben om sit problem.

Det virker ifølge Lene Christensen selv som en slags terapi.

- Det er ikke lang tid siden, at jeg snakkede med to på mit arbejde, der var vældig nysgerrige. Men der var en tredje person i lokalet, som tydeligt ikke syntes, at det var rart at være til stede i den samtale.

- Og det er jo et billede på, at det ikke er alle, der bare kan snakke frit og åbent om det, siger Lene Christensen.

- Men jeg har valgt, at det ikke skal begrænse mig, og det gør da, at min livskvalitet er høj omkring det - også min åbenhed. For mig letter det, siger Lene Christensen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her