Samsøsvindleren fortsætter - nu går jagten på ham ind
I mere end et år har en falsk profil på Facebook snydt for tusindvis af kroner uden at blive fanget. Men ikke uden at efterlade aftryk. Jeg følger i sporene.
Da han første gang hørte det for mere end et år tilbage, troede 20-årige Simon Plauborg næsten ikke på det.
Hvorfor skulle nogle stjæle et billede af ham i dårlig opløsning fra hans arbejdsplads’ hjemmeside?
Ikke desto mindre var det rigtigt. Han kunne på Facebook pludselig søge en profil frem fra Samsø, hvor hans billede tonede frem.
- Jeg var meget chokeret til at starte med. Det er mærkeligt at se sit eget billede på en andens profil. Det er jo ikke sådan, det skal være, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg møder ham i hans hjem i Skjern – langt fra Samsø – hvor han til daglig er i lære som VVS'er.
Vi har talt sammen før, fordi jeg som lokalreporter på Samsø længe har beskæftiget mig med den profil, hvor hans billede optræder uden hans samtykke.
Nye spor i sagen
Ved sit køkkenbord åbner Simon Plauborg sin computer og viser mig nogle af de beskeder, han har modtaget fra ofre for svindelnummeret. De skriver, fordi de kan genkende ham fra profilbilledet.
Og fordi de er blevet snydt. De har sendt penge til den falske profil i troen om, at de købte ellers udsolgte PlayStations, kvalitetskrøllejern eller splinternye iPhones.
Men varerne har de aldrig set noget til.
- Det er mange penge, folk er blevet snydt for. Det er jeg ked af på deres vegne, siger Simon Plauborg.
Alle beskederne har han samlet og sendt til politiet.
Da vi gennemgår materialet, er der særligt en besked, der fanger min opmærksomhed.
Et screenshot af en Mobilepayoverførsel fra sidste år. Med et telefonnummer på.
Jeg har talt med mange, der har været udsat for svindelnummeret. Men de har alle overført penge gennem en bankoverførsel, så telefonnummeret er helt ny viden, som jeg kan gå videre med.
Simon Plauborg har flere gange prøvet at taste nummeret ind i Mobilepay for at se, hvilket navn det står registeret i. Da vi prøver nu, hedder profilen 'Julemanden'.
Da jeg ringer op til nummeret, får jeg en ung fyr i røret. Men hvad han siger til de penge, der sidste år blev overført til hans nummer, vender vi tilbage til.
En 'hamrende venlig tyveknægt'
Først vil jeg dykke ned i nogle af de tips, jeg har fået, siden jeg begyndte at beskæftige mig med sagen.
Jeg er blandt andet blevet tippet om en person, der skulle have opholdt sig på et herberg i Odense i en periode – og som altså skulle stå bag svindlen.
Så fra Skjern sætter jeg kursen mod Fyn.
På herberget kan de ikke gøre mig klogere af hensyn til GDPR-lovgivning. Lige som jeg var ved at opgive at komme nærmere på svindleren i Odense, møder jeg en gruppe mænd i et skur tæt ved det fynske herberg.
Middagssolen skinner og dagens første Albani er knappet op.
Mændene kender den mand, jeg leder efter. En af dem vil også gerne fortælle om ham, men han vil ikke have bragt sit navn af hensyn til at blive genkendt. Jeg kalder ham ’Lars'.
’Lars’ beskriver ham som ’hamrende venlig’, men også som en ’tyveknægt’, der stjæler cykler for at finansiere et misbrug.
’Lars’ kender tilsyneladende også til hans digitale færden.
- Der har været snakket om, at han har siddet på herberget og svindlet sig til varer, som aldrig blev udleveret, siger han til TV2 Østjylland.
Hvor har du det fra?
- Lokale folk snakker selvfølgelig om det, når man får kendskab til sådan en fyr.
Desværre er der ingen i skuret, der har set ham for nylig eller ved, hvor han opholder sig i dag. Så her ender sporet i Odense.
Pengesporet
Som tidligere nævnt har jeg dog stadig en del bankoplysninger at gå efter.
Efter at have talt med flere ofre for svindelnummeret, kan jeg konstatere, at svindleren har brugt flere forskellige banker.
En af dem er Nordea. Her er det igen GDPR-regler, der forhindrer mig i at blive klogere på, hvem der ejer kontoen.
Til gengæld kan bankens ansvarlige for hvidvaskbekæmpelse i Danmark gøre mig klogere på, hvad man som bank gør for at undgå, at bankens konti bliver misbrugt til svindel.
- Vi har mere end 2800 medarbejdere, der holder øje med og overvåger alle de overførsler, der kommer til og fra vores kunders konti.
- Det kunne for eksempel være, hvis man som privatperson får mange overførsler, og pengene går videre lynhurtigt. Måske til udlandet. Det kunne være noget, vi reagerede på, fordi det typisk indikerer, at der er noget organiseret svindel bag det, siger Anita Nedergaard til TV2 Østjylland.
'Julemanden' tager telefonen
Tilbage i Østjylland er det tid til at vende tilbage til 'Julemanden'. Ham som der er blevet sendt penge til via Mobilepay, hvor han altså går under et andet navn end sit eget.
Da jeg ringer og biptonerne lyder, har jeg ikke mange forhåbninger om at få nogle i tale i den anden ende.
Hvorfor skulle en svindler gide at tale med en nysgerrig journalist?
Men en ung fyr tager telefonen og præsenterer sig med navn. Vi har på redaktionen valgt at skjule navnet af hensyn til hans unge alder.
Overrasket over at han vil tale med mig spørger jeg, om han kan huske at have modtaget 4075 kroner på mobilepay i august sidste år, som det fremgår af det screenshot, Simon Plauborg har vist mig.
Men det kan han ikke.
Har du ingen ide om, hvordan der kan være sendt 4000 kroner til dig uden, du har opdaget det? Det lyder jo mærkeligt.
- Jeg ved det faktisk ikke.
Jeg spørger ham også, hvorfor han går under navnet 'Julemanden' på Mobilepay. Det virker jo lidt mistænkeligt.
- Det var bare noget, jeg fandt på.
De fleste mennesker bruger bare deres eget navn. Er der nogen grund til, at du ikke gør det?
- Nej det er bare for sjov.
Han fortæller mig også, at hans Mobilepaykonto ikke har virket på tidspunktet for overførslen. Efter vores snak sender han mig også et screenshot af sine overførsler fra den dag, hvor de 4075 kroner skulle være sendt til hans nummer. Her fremgår overførslen ikke. Men jeg har ikke mulighed for at efterprøve, om det screenshot stammer fra hans konto.
Stakkevis af uopklarede sager
Her ender min jagt på Samsøsvindleren i første omgang. Jeg har ikke fundet ud af, hvem der står bag. Det ærgrer mig, at jeg ikke kan sætte et punktum.
Men på den anden side. Det har politiet heller ikke kunnet på trods af gentagne anmeldelser fra både Simon Plauborg og ofrene for svindelnummeret.
Sager som den fra Samsø er ikke den eneste uopklarede, der ligger på et skrivebord hos Politiet.
I 37.722 sager om økonomisk kriminalitet på nettet er der endnu ikke rejst sigtelse, viser tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet. Det er en særlig enhed under politiet, som i januar 2022 blev oprettet for at samle efterforskningen af blandt andet økonomisk og IT-relateret kriminalitet.
Når det gælder økonomisk IT-kriminalitet, er langt de fleste anmeldelser ligesom den fra Samsø - altså sager, hvor private er blevet snydt i en handel på nettet. Det viser årsrapporten fra Nationalt Center for IT-Kriminalitet.
Jeg har tidligere spurgt Østjyllands Politi, hvorfor de endnu ikke har fanget Samsøsvindleren. Men de udtaler sig ikke i konkrete sager.
Jeg har også spurgt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), hvad de gør for at opklare sager som den fra Samsø. Men de har ikke ønsket at stille op til interview.
Tilbage sidder Simon Plauborg med et simpelt håb om, at politiet trods alt vil komme til bunds i sagen om svindleren, der udgiver sig for at bo på Samsø, og som misbruger et billede af ham.
- Jeg håber virkelig, at de finder ham. Også for alle andre, der potentielt kan blive snydt i fremtiden. Der er ikke flere, der skal miste deres penge, siger han.
IT-ekspert om det stigende antal svindelsager på internettet
Henrik Larsen er chef i IT-virksomheden DK-Cert, der overvåger forskningsnetværket.
Han peger på, at der naturligt er kommet flere sager om digital svindel i takt med, at vores forbrug er rykket over på internettet.
- Især under corona, hvor vi kun kunne sidde derhjemme og handle via nettet, eksploderede det, siger han til TV2 Østjylland.
Ifølge ham kræver det ekstra opmærksomhed og ressourcer fra politiet.
- Hvis man ikke har de tilstrækkelige ressourcer, så kan det for ofrene godt føles som lang tid, hvor de tilsyneladende samme gerningsmænd går rundt.
- Der skal måske nogle andre kompetencer til. Der er i hvert fald nogle efterforskere, der skal omskoles, siger Henrik Larsen.