Sygehusene har masser af tomme senge - hvor bliver hjertepatienterne af?
Akutafsnit står pludselig halvtomme, og det bekymrer overlæge. Han frygter, at mange ikke vil belaste sundhedsvæsnet i en krisesituation, selvom de har akut brug for hjælp.
Bliver man indlagt med blodprop på Aarhus Universitetshospital, er det ikke længere sikkert, at man får plads på en fyldt stue.
Der har nemlig været et uforklarligt stort fald i antallet af patienter, der bliver indlagt med akutte hjerteproblemer.
Det aarhusianske sygehus tager med hjælp fra lægehelikopteren imod patienter fra hele Region Midtjylland.
Men både i Jylland og på Fyn har man oplevet op imod en tredjedel færre patienter med en akut blodprop, og det betyder, at der pludselig er en lang række tomme sengepladser.
Det betyder, at man er i højere risiko for at få komplikationer og dø.
- Det er en ting, der bekymrer os. Vi plejer altid at have fyldt stuerne, men i de seneste uger har vi nærmest kun haft halv belægning, siger Jacob Thorsted Sørensen, som er overlæge på afsnittet for hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Der er næppe færre dansker end normalt, der i øjeblikket bliver ramt af akutte hjerteproblemer. Derfor mistænker lægerne på Aarhus Universitetshospital, at det pludselige fald i antallet af patienter skyldes den store opmærksomhed om covid-19-epidemien.
Frygten for at forstyrre
Samme bekymring deler Hjerteforeningen, der er overraskede over, at der pludselig er markant færre, der bliver indlagt med hjerteproblemer
- Jeg tror ikke, at corona-virussen kurerer hjertesygdomme. Derfor bliver jeg bekymret for, at der er patienter, som enten burde være på et hospital eller i kontakt med deres egen læge, der sidder derhjemme uden hjælp at få hjælp, siger Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, til TV2 ØSTJYLLAND.
Både Hjerteforeningen og Aarhus Universitetshospital frygter, at danskere med hjerteproblemer er bange for at forstyrre sundhedsvæsenet i en krisesituation.
- Vores indtryk er, at man ikke vil belaste systemet, når man ser overskrifter om travlhed. Men det betyder ikke, at man skal blive hjemme med akut sygdom, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen.
Symptomer på blodprop i hjertet
- Brystsmerter. Smerterne sidder ofte bag brystbenet med udstråling til venstre arm. De kan dog også sidde i ryg eller mave og fx stråle ud i højre arm, hals eller kæbe.
- Hjertestop.
- Akut svær åndenød.
- Pludselige anfald af svimmelhed, hjertebanken eller besvimelser, som ofte ledsages af brystsmerter.
- Pludselig svær almen utilpashed, med eller uden brystsmerter.
Kilde: apoteket.dk
Han understreger samtidig, at selvom man har organiseret masser af ekstra personale til at tage sig af corona-smittede patienter, betyder det ikke, at det er gået udover bemanding på akutafdelingerne.
- Man belaster ikke nogen ved at ringe ind. Der er alt der personale, der plejer at være til at behandle akutte tilfælde, Jacob Thorsted Sørensen.
Han er samtidig bekymret for, at mulige patienter frygter at blive smittet med corona-virus, hvis de ender med at blive indlagt på hospitalet.
Langvarige konsekvenser
Udover at der er flere tomme senge, end der plejer på afsnittene, tegner der sig også et billede af, at mange venter længere med at kontakte alarmcentralen.
- Patienterne er dårligere, end de plejer at være, fordi de kommer senere. Den gruppe har vi i løbet af de seneste 20 år reduceret ret betydeligt. Nu ser vi imidlertid, at de begynder at komme igen, fordi folk ikke henvender sig til 1-1-2, forklarer overlæge Jacob Thorsted Sørensen.
Hastighed er en af nøglerne, når det kommer til behandling af blodpropper og hjerteproblemer, og venter man flere dage eller op til en uge med at få behandling kan det have fatale konsekvenser.
- Det betyder, at man er i højere risiko for at få komplikationer og dø. Skaden sker i løbet af de første timer, og hvis man ikke reagerer der, så er meget af skaden sket, siger Jacob Thorsted Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Bekymringen for, at folk trækker symptomerne længere end højst nødvendigt deles af Hjerteforeningen, der har en klar opfordring til alle, uanset om man har kendte hjertesygdomme i forvejen.
- Hjertesygdom er ikke gået væk. Det eksisterer stadig. Der er kroniske sygdomme, og der kommer hele tiden nye akutte tilfælde til, der skal behandles ligeså meget som altid. Får man symptomer, eller er der ændringer i ens kendte symptomer, skal man tale med sin egen læge, og hvis det er pludselige symptomer, skal man ringe 1-1-2 – helt som man plejer at skulle, siger Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft.
Dyrere omgang for samfundet
Får man ikke kontaktet sundhedsvæsenet i tide, går det ikke kun udover ens fremtidige helbred.
Også for sundhedsvæsenet og samfundet er det en dyr omgang, da man ifølge overlæge Jacob Thorsted Sørensen kan holde de samfundsøkonomiske udgifter ved hurtig behandling nede på omkring 100.000 kroner i de bedste tilfælde.
Omvendt ser det ud, hvis man venter for længe med at ringe 1-1-2. Her kan prisen i de værste tilfælde ikke holdes under en million kroner.
- Hjertesvigtsforløb er nogle meget dyre og langvarige forløb, hvor der er meget opfølgning og sandsynligvis yderligere behandling, forklarer overlægen.
Får man hurtig behandling af en blodprop, forventes det, at man er uarbejdsdygtig i 14 dage. Men i tilfælde af, at man går ubehandlet for længe, øges den tid til omkring en måned.
