Video: Her er stjålen abe
15-årig drenge forsøgte at fange abe, der var blevet stjålet Randers Regnskov
Historien om en lille abe, som i weekenden rendte rundt på egen hånd i Randers, har i dag tiltrukket sig stor opmærksomhed.
Aben, som er af racen springtamarin, viste sig at være blevet stjålet helt ubemærket fra Randers Regnskov. Med hjælp fra tilfældige borgere er aben nu hjemme igen.
15-årige Daniel Skyum og Yakup Pedersen var nogle af dem, som gjorde deres for at lokke den lille abe til sig. Daniel Skyum valgte samtidig at filme hele aktionen med sin mobiltelefon.
Se også: Abe stjålet fra Regnskoven
De to drenge blev involveret, da de i lørdags fodbold sammen med tre kammerater ved en skole. Her blev de pludselig opsøgt af to kvinder:
- De spurgte, om vi manglede en abe, siger Yakup Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Lokkede med banan
De fem kammerater skyndte sig hen til området nær musik- og teaterhuset Værket i Randers, hvor de opdagede en lille, sort abe hoppe rundt på jorden.
- Den sprang også op i en tagrende på et tidspunkt, fortæller Daniel Skyum.
For at lokke aben til sig, fik de lov til at få en banan hos en dagligvarebutik, men selvom man siger, at aber kan lide bananer, var det ikke just den lille springtamarins yndlingsret:
- Vi prøvede at lokke den til ved at bruge bananen, men det lykkedes ikke, siger Daniel Skyum.
- Vi fik på et tidspunkt fanget den og fik den ind under trøjen, men den slap fri, fordi den bed og kradsede, tilføjer Yakup Pedersen, som ringede til både politi, Randers Regnskov og dyreværnet, men uden held.
Kammeraterne besluttede til sidst at opgive at indfange aben, som senere kom i trygge i hænder efter, at blandt andet Randers Regnskovs medarbejdere kom til stedet.
Hos Randers Regnskov er man overbevist om, at den lille springtamarin er blevet stjålet. Alle sikkerhedsproducerer er på den baggrund blevet gennemgået.
Du kan se hele Daniel Skyums video af 'banan-aktionen' øverst i artiklen.
Se også et interview med Henrik Herold fra Randers Regnskov ved at klikke her.