TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
12. dec 2022, kl. 20:44
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

V-lokalformand slår i bordet: Din kovending koster os medlemmer

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen risikerer at miste støtten fra baglandet, hvis han ikke ændrer kurs, advarer østjysk lokalformand.

Jakob Ellemann-Jensen
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Laurits Bak Lyck
    Laurits Bak Lyck
    Lokalreporter i Randers Kommune

- Vi har givet vores formand mandat til at afsøge muligheden for at gå i regering. Vi har ikke på noget som helst tidspunkt givet ham mandat til, at han kan gå ud og sige, at vi ikke står på mål for det, vi gik til valg på.

Formanden for Venstres kommuneforening i Randers, Ulla Jensen, er klar i spyttet. Jakob Ellemann-Jensen skal ændre kurs - ellers kan han være færdig som partiformand.

Årsagen er, at Jakob Ellemann-Jensen søndag pludselig sadlede om og med et snuptag ændrede en af Venstres helt klare linjer under valgkampen. Nemlig, at fungerende statsministers Mette Frederiksens potentielle juridiske ansvar i minksagen skal undersøges af advokater.

Men det var altså et skridt for langt, slår Ulla Jensen fast.

Det skyldes ikke mindst, at Venstre i Randers har oplevet en medlemsflugt som følge af formandens kovending.

- I går fik jeg et opkald fra en af mine vælgerforeningsformænd, der mente, at han potentielt set ikke havde en vælgerforening, når ugen var omme. Hvis det er rigtigt, snakker vi rigtigt mange medlemmer, siger Ulla Jensen.

ulla jensen venstre randers
quote
Man skal være tonedøv, hvis man ikke lytter til, at vores medlemmer melder sig ud, og vi, adskillige formænd, siger, at det er for høj en pris at betale
Ulla Jensen, formand, Venstres kommuneforening i Randers

Hun påpeger, at Venstre allerede har mistet mange medlemmer i to bølger, da første Lars Løkke Rasmussen og siden Inger Støjberg meldte sig ud af partiet.

De to har siden skabt deres respektive partier, hvis vælgerjagt hver især var med til at sikre Venstre et forfærdeligt valgresultat.

- Vi ikke kan holde til at blive halveret igen, siger Ulla Jensen om medlemsudviklingen siden valget i 2019.

Mandag meddelte folketingskandidat i Randers, Lene Prip-Sørensen, at hun trak sit kandidatur, og nævnte direkte partiets nye kurs om advokatundersøgelsen som en vigtig årsag.

Som følge af udmeldingen fra Jakob Ellemann-Jensen lufter Ulla Jensen nu muligheden for, at han kan miste opbakningen i baglandet og dermed må gå af som formand.

Det bekræfter Ulla Jensen over for TV2 ØSTJYLLAND.

- Man skal være tonedøv, hvis man ikke lytter til, at vores medlemmer melder sig ud, og vi, adskillige formænd, siger, at det er for høj en pris at betale, siger hun.

Mandag aften er der hovedbestyrelsesmøde i Venstre, hvor det helt store spørgsmål netop er partiets krav eller ikke-krav om en advokatundersøgelse.

Da Jakob Ellemann-Jensen søndag begrundede sin nye kurs på spørgsmålet, forklarede han det blandt andet således:

- Jeg er enig i betragtningen om, at man ikke kan indlede et regeringssamarbejde med sådan en undersøgelse. Så det er jo en afvejning af, ønsker man det regeringssamarbejde, eller ønsker man det ikke, sagde han ifølge Jyllands-Posten og erkendte samtidig, at hans kovending var et løftebrud.

Ulla Jensen forstår godt sin formands argument, men hun mener, at det er Mette Frederiksen selv, der har bragt sig i den situation.

- Og når vi sender vores egne i en rigsret (Inger Støjberg, der blev dømt i december 2021, red.), så gør vi det naturligvis også over for vores politiske modstandere - uanset om vi skal i regering med dem eller ej, siger Ulla Jensen.

Hvad er dit ønskescenarie for aftenens hovedbestyrelsesmøde?

- Det ville være, at Jakob forstår, at der ikke er opbakning til det i partiet, og at han derfor trækker det tilbage.

-  Men jeg kender politik og ved også godt, at har man først været ude og sige det der, så kan man jo ikke trække noget som helst tilbage. Det må han forholde sig til, og så må vi andre samle stumperne op, så godt som vi kan.

TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar fra Jakob Ellemann-Jensen, men det har indtil videre ikke været muligt.

V-folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen fra Randers har ikke nogen kommentarer.

Heller ikke næstformand i Venstres kommuneforening i Randers Mads Kirk har nogen kommentarer.

facebook twitter mail

Læs også

  • Anders G. Christensen

    Østjyske venstrefolk om regerings-forhandlinger: Det river og flår i vores parti

  • ellemann troels lund

    Ellemann afviser ikke regering med S

  • heidi bank jakob ellemann

    Venstre halveret - de fik mandaterne i Østjylland

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Stensagerskolen

    Kæmperegning: Skolebyggeri bliver 40 millioner kroner dyrere

  • Aarhus Universitetshospital AUH sygehus Skejby

    Sygehus vil søge hjælp fra udlandet efter to kirurgers opsigelser

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • politi 112 betjent betjente politibetjente politigenre

    Dement kvinde fundet i god behold

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.