Trafikuheld skabte kø i myldretiden

En bil rullede rundt på taget, og politiet måtte spærre dele af Viborgvej nær Sabro tirsdag morgen

00:28

Foto: Local Eyes

1 af 2

Tirsdag morgen kort før kl. 8 skete der et trafikuheld i krydset Viborgvej og Damvej i Sabro vest for Aarhus. Uheldet betød, at Østjyllands Politi måtte lukke for én vejbane på landevejen og skiftevis åbne for kørsel mod henholdsvis Aarhus og Viborg. Det skabte en del kø i morgentrafikken.

- Uheldet sker, da en bilist kører ud fra Damvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Her rammer bilen en anden personbil, som vælter rundt. I bilen på Viborgvej sidder to personer, som heldigvis begge slap uskadte fra sammenstødet, siger politiassistent hos Østjyllands Politi, Marianne Morgen, til tv2oj.dk.

Du kan se flere billeder på localeyes.dk

Der skete dog store materielle skader i forbindelse med uheldet, og trafikken blev i morgentimerne påvirket af oprydningsarbejdet. Her spærrede politiet altså den ene vejbane af.

Øverst kan du også finde video optaget af Local Eyes.