"Tømrer" blev matchvinder
Den tidligere Silkeborg-spiller Henrik "Tømrer" Pedersen sendte Bolton videre i den engelske Liga Cup.
17. dec 2003, kl. 08:13
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere Silkeborg-angriber Henrik "Tømrer" Pedersen sendte i aftes Bolton Wanderers videre til semifinalen i den engelske Liga Cup.
Henrik "Tømrer" Pedersen blev matchvinder i 1-0-sejren over Southampton, da han langt inde i kampens forlængede spilletid tæt under mål lossede bolden forbi gæsternes keeper, Antti Niemi.
Danskeren fortsatte dermed de fine takter fra lørdagens Premier League-sejr over Chelsea. Her leverede han forarbejdet til John Terrys selvmål til det overraskende slutresultat 2-1. /ritzau/