Knebent nederlag til Randers Cimbria

Basketballklubben Randers Cimbria kunne have lagt afstand til bunden med sejr over Næstved. Men sådan gik det ikke.

Randers Cimbria var torsdag aften tæt på at kunne lægge afgørende afstand til bunden i mændenes basketliga.

Med en sejr over Næstved kunne kronjyderne have placeret sig midt i tabellen, men udekampen på Sjælland endte med et knebent nederlag på 77-79.

Randers Cimbria ligger nu på næstsidstepladsen med otte point for 11 kampe.