Jagt på litauere
Flere politidistrikter jager litauere og polakker der mistænkes for tyverier fra biler.
23. jul 2004, kl. 08:56
Mere end 30 dage gammel
I disse dage bliver egnen omkring Skanderborg og Silkeborg hærget af litauiske og polske tyvebander. Derfor standses og kontrolleres alle biler med nummerplader fra Litauen og Polen i Silkeborg og Odder politidistrikter.
-Vi tager ingen chancer. Vi har en mistanke om, at flere tyverier i området skyldes, at flere bander fra østlandene er i området for tiden, fortæller vagthavende hos Skanderborg politi til TV2 / ØSTJYLLAND.
Tyvene går typisk efter bilradioer, dyre solbriller og mobiltelefoner.