Et nano-spadestik for Århus

I dag tages spadestik til det nye nano-hus på Århus Universitet. Nanovidenskab er et af universitetets store forskningsområder.

Nanovidenskaben er et af Århus Universitets vigtigste satsningsområder og et forskningsområde, hvor universitetet internationalt står meget stærkt.

Byggeriet indledes i dag klokken 13, af blandt andet borgmester Nicolai Wammen, på trekantsgrunden ved Langelandsgade og Gustav Wieds Vej.