Cimbria besejrede Horsens BC

Efter en miserabel start på forårssæsonen lykkedes det søndag Randers Cimbria at besejre bundholdet Horsens BC.

Efter et fantastisk efterår er basketballherrerne fra Randers Cimbria kommet ualmindeligt skidt fra start i forårssæsonen.

Søndag lykkedes det dog at redde en smule af æren, da kronjyderne på hjemmebane tog imod bundholdet Horsens BC.

Kampen endte med en randrusiansk sejr 76-67, hvilket placerer Randers Cimbria på en foreløbig fjerdeplads i ligaen.