Chat førte til sex med mindreårig
En århusiansk mand skal i fængsel for at have dyrket sex med en 14-årig pige.
Det kan være så romantisk med et tilfældigt møde mellem to unge på internettet, men for en 26-årig århusiansk mand endte det med tre måneders ubetinget fængsel.
For det viste sig, at den pige, han mødte og blev forelsket i, kun var 14 år, og det er ikke lovligt at have seksuelt samkvem med unge under 15 år. Derfor stad- fæstede Vestre Landsret tirsdag byrettens dom på tre måneders ubetinget fængsel til den 26-årige mand.
De to mødtes i et chatroom på internettet i sommeren 2004, og de fandt ud af, at de skulle mødes rent fysisk. Det skete i den 26-åriges lejlighed i Århus, hvor de gennem et halvt år havde seksuelt samkvem.
Efter nogle måneder mødte den 26-årige tilfældigt kærestens storesøster i byen, og denne fortalte, at pigen kun var 14 år, og at forholdet ville blive anmeldt til politiet. /ritzau/