SF vil forbyde beskeder fra det offentlige i ferier og weekend

Man skal ikke have besked om kontanthjælpssamtale eller modtage en bøde på eksempelvis juleaften, mener SF.

Står det til SF, skal der indføres et forbud mod, at det offentlige sender mails til borgere uden for arbejdstiden - om aftenen, i weekender og i ferier.

Partiet vil nu stille et beslutningsforslag om sagen.

Gruppeformand Jacob Mark mener, at det er et spørgsmål om at respektere privat- og familieliv.

- Vi mener i virkeligheden, at alle danskere skal have et afbræk fra det virtuelle og have muligheden for at koble af i en tid, hvor der bliver brugt rigtig meget tid på for eksempel computere.

- Vi kan se, at mange føler, at mails og arbejde fylder meget og forstyrrer og stresser. Derfor skal det offentlige gå forrest, siger han.

Privat- og familielivet skal respekteres 

Gruppeformanden erkender, at der kan være situationer, hvor det offentlige er nødt til at komme i kontakt med en borger. I denne periode modtager mange eksempelvis en indkaldelse til coronavaccination over deres e-boks.

Men som udgangspunkt skal det altså ikke ske.

- Det er klart, at der vil være undtagelser, hvor det offentlige er nødt til at komme i kontakt med en borger. Men vi mener, at man skal gå langt for at respektere privatlivet og familielivet, siger Jacob Mark.

Selv er han blevet gjort opmærksom på problemstillingen igennem en episode, hvor en borger juleaftensnat fik en indkaldelse til et møde på kommunen til en samtale om kontanthjælp.

De fleste beskeder kan godt vente 

Jacob Mark mener, at langt de fleste beskeder kan vente med at blive sendt ud, til arbejdstiden begynder på en hverdag.

- Det er jo ikke de få timer, man vil skulle vente på at sende ud fra morgenstunden, der forsinker en proces særlig meget. Problemet i dag er, at mennesker, der knokler hele dagen og er ganske meget på computeren, ikke får tid til at koble af.

- Så ligger der en mail om, at nu bliver man trukket i kontanthjælp, eller nu får man en bøde. Det skal vi omorganisere, siger Jacob Mark.

Enhedslisten i Randers har lignende forslag 

I torsdags kunne vi på TV2 ØSTJYLLAND ligeledes fortælle, at Enhedslisten i Randers har forslået, at borgere på overførselsindkomst skal kunne fravælge at få digital post fra kommunen fra fredag klokken 08.00 til mandag morgen samme tid. For nogle borgere kan det nemlig være ødelæggende at modtage et brev fra kommunen lige inden weekenden. 

- Mit hjerte stopper med at slå, når jeg får en besked på e-boks. Alle offentlige breve til kontanthjælpsmodtagere er jo mere eller mindre trusler. Derfor bliver psykiske sårbare ofte bange for de offentlige breve, fortalte Marianne Grann, der er førtidspensionist, til TV2 ØSTJYLLAND torsdag. 

Marianne Gran er førtidspensionist, og er meget positiv over borgerforslaget.
Marianne Gran er førtidspensionist, og er meget positiv over borgerforslaget.

Lisbeth Sand er medlem af Folkebevægelsen For Social Retfærdighed og Aktion Systemets ofre og mener, at dette indgreb kan gøre en stor forskel for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere eller psykiske nedslidte.

- Omkring 70-80 % af kontanthjælpsmodtagerne er syge eller psykisk nedslidte, og kan ikke psykisk lægge et brev fra kommunen fra sig. Det øjeblik en besked fra e-boks kommer, så ved de, at der er noget træls, de skal tage stilling til, fortalte Lisbeth Sand til TV2 ØSTJYLLAND torsdag. 

Marianne Grann har samme følelse, når et brev fra kommunen tikker ind i indbakken.

- Når jeg først er i en stressbelastning, kan jeg sagtens sige til mig selv, at jeg ikke skal læse brevet, men det er faktisk umuligt at efterleve. På den måde kan man ende med at få angst at få disse breve fra kommunen, sagde Marianne Grann, da vi talte med hende. 

indslaget her kan du høre mere, om Marianne Granns tanker om forslaget. Et forslag, som er blevet modtaget med delte meninger.
Elgiganten

Nu åbner de endelig: - Det er som om, at vinteren er forbi

20070702-153634-5-1920x1284we

Overblik: Sådan genåbner Østjylland mandag

Hjemmeskole studerende

play De fleste studerende føler sig ensomme under nedlukning

Vintergækker

play Første forårsuge giver comeback til kulde og mulige snebyger

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

hest2

play Naturpark beskyldt for misrøgt af heste: Afviser alle anklager