Østjyderne vil begraves i skoven

Flere og flere steder i Østjylland er der mulighed for at finde sit sidste hvilested under bøgen, og tendensen er stigende.

Det er populært som aldrig før at blive begravet i skoven.

Derfor er en skovbegravelsesplads lige om hjørnet i Kjellerup og Odder.

Odders kommunalbestyrelse har nikket til en skovbegravelsesplads i Vejlskoven ved Rathlousdal som en slags fælles initiativ.

- Kommunen tog det op og ville gerne have en, og jeg tilbød at lægge skov til, forklarer godsejer Johan Tesdorpf til TV2 ØSTJYLLAND.

Han forventer stor efterspørgsel, og flere har allerede henvendt sig til godsejeren, som forventer reservationer, når det bliver officielt muligt. 

Uden at ville sætte dato på, tror Johan Tesdorpf heller ikke, der går længe, inden der kan inviteres til officiel åbning. 

Rathlousdal Skovbegravelsesplads har fået de første henvendelser fra interesserede.
Rathlousdal Skovbegravelsesplads har fået de første henvendelser fra interesserede. Foto: Skovbegravelser Administration

Stor vækst 

Det er firmaet Skovbegravelse Administration Aps, der står bag mange af de danske skovbegravelsespladser, og en af de første åbnede ved Stensballegaard Gods i 2018. Her finder vi også stifteren af Skovbegravelse, Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Han oplever en stor efterspørgsel på skovbegravelsespladserne.

- Vi ser absolut en vækst. Der bliver også flere pladser, så antallet af urnenedsættelser er steget, siger godsejeren.

Stensballegaard var det første privatejede skovdistrikt med skovbegravelser.

- Der skal måske ende med at være 30-35 skovbegravelsespladser i hele landet i løbet af måske fem år, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

På vej flere steder

Punktet er også på dagsordenen i Norddjurs Kommunes økonomiudvalg i morgen, tirsdag, hvor Meilgaard Gods har sendt en ansøgning. Der ligger i forvejen en skovkirkegård, så det giver ifølge byg- og miljøchef Ulrik Christensen god mening.

Her skal udvalget i morgen tage stilling til, om hvilket indhold der skal være i vedtægten. Her kan urnenedsættelse blandt andet overværes, og der kan afholdes en ceremoni i den forbindelse.

Også i Kjellerup i Silkeborg Kommune er der en skovbegravelsesplads på vej, og i Mygind Skoven ved Clausholm Slot syd for Randers kan man finde sit sidste hvilested under bøgen.

Ikke længere krav om kapel

Det har overordnet været muligt at blive urnebegravet i skoven i Danmark siden 2008, da man ændrede loven til, at der ikke behøver at være et kapel i forbindelse med en gravplads, så længe der kun foretages urnenedsættelser. Den første skovbegravelsesplads blev åbnet i Kohaveskoven i Odense i 2014 i en kommunalt ejet skov.

Der er som minimum ti års gravstedsfred efter urnenedsættelsen. Skovbegravelsespladserne etableres i samarbejde med den respektive kommune, da den skal have det overordnede ansvar, selvom det er privat jord. Kommunen sørger også for kontrol og sætter taksten, mens godset eller skovejeren står for drift.

Man risikerer dog ikke, at der pludselig står en tietagers bygning ovenpå graven, da fredskovpligten gælder for evigt, og opretholdelsen af begravelsespladsen er tinglyst på ejendommen 

Skovbegravelsespladserne ligger på ikke-indviet jord og er kun til urnenedsættelser. Derfor er de heller ikke at forveksle med en skovkirkegård.

Der må heller ikke være gravsten eller lægges blomster som på en traditionel kirkegård, men man kan få en mindeplade, hvis man ikke ønsker at ligge anonymt.