Frisør: - Derfor snakker vi om ingenting
Frisørerne taler for meget, er ikke superbegavede og tjener ikke en rød reje. Eller gør de?
Så er det blevet tid til et smut forbi frisøren med de triste lokker.
Men åh nej. Magter jeg at høre på den evindelige talestrøm omhandlende alt og intet? Og er de egentligt ikke også ret dumme, de frisører?
Ja, der hersker mange fordomme, når det kommer til frisørfaget. Derfor forsøger Johan Sørensen i denne uges 'Face din fordom' at få svar på, hvorvidt fordommene egentligt holder stik.
Her besøger han Sally Panduro, der som 17-årig kom i lære hos Frisør Bergfriedt i Galten, og som for et år siden fik en bronzemedalje for sin svendeprøve. Lærermesteren i frisøren valgte efterfølgende at fastansætte Sally som frisørassistent.
Fordom 1: En frisør er typisk ikke superbegavet, og er for dumme til at tage en gymnasial uddannelse.
- Det vil jeg bestemt ikke mene. Jeg kan selvfølgelig ikke tale på andres vegne, men jeg havde en veninde i min frisørklasse, som kom ud med et snit på 11,6 og kom op til rektor, fordi han simpelthen syntes, at det var absurd, at hun ville være frisør, når hun havde så godt et hoved. Jeg synes bare, det er lidt latterligt.
- Det var ikke fordi, jeg ikke selv kunne komme på gymnasiet. Frisørfaget var bare lidt en drøm, jeg havde.
Fordom 2: Alle mandlige frisører er homoseksuelle.
- Jeg vil ikke decideret afkræfte det, for der er da nogle mænd i faget, der er homoseksuelle. Men jeg tror da ikke nødvendigvis, at det er sådan, det er. Jeg gik da også i klasse med to mænd, der ikke var homoseksuelle. Så det er ikke fordi, at det kun er homoseksuelle, der tager faget.
Fordom 3: Du har rigtig meget makeup på, kunstige negle og farvet hår.
- Jeg har ikke kunstige negle på, for jeg synes, at det er svært at arbejde med. Selvfølgelig farver jeg mit hår, for jeg synes, at det ser pænere ud. Men makeup er ikke noget, jeg bruger ret meget af. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, om der er andre der gør det, men jeg kan ikke lide at have for meget på.
Men den med håret holder stik?
- Det gør den. Det er sjældent, jeg møder en frisør, der ikke har farve i.
Fordom 4: Du anbefaler produkter, som kunden ikke har brug for, bare for at tjene flere penge.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange frisører er provisionslønnet, og derfor tjener vi mere ved at sælge mere.
- Man godt kan lægge rigtig mange penge ved en frisør, hvis man for eksempel skal have en farvebehandling. Og så vil jeg rigtig gerne sælge dig noget, så du kan holde det ved lige. Jeg kunne aldrig finde på at sælge noget til mine kunder, som de ikke har brug for.
Fordom 5: Du arbejder 100 timer om ugen og tjener nærmest ingenting.
- Nu er vi et fag, der begynder at være i undertal, og vi mangler rigtig mange frisører. Så jeg vil sige, at vi som ansatte har det rigtig godt den dag i dag.
- Jeg arbejder absolut ikke mere, end jeg kan. Og jeg får de timer, jeg gerne vil. Hvis man gerne vil arbejde igennem, får man selvfølgelig lov til det. Men ellers har jeg de 37 timer om ugen.
Fordom 7: Frisører er gode til at snakke meget om ingenting
- Jeg vil sige, at vi bliver uddannet efter smalltalk. Selvfølgelig vil jeg gerne have, at kunden får en rigtig behagelig behandling. Så hvis jeg har en ny kunde i stolen, stiller jeg tre spørgsmål, og ud fra hvordan kunden svarer på de spørgsmål, kan jeg selvfølgelig høre, hvor meget denne her kunde har lyst til at snakke.
Frisørerfaget før i tiden
I gamle dage var det meget almindeligt, at en frisørsvend arbejdede 100 timer om ugen.
I den sidste halvdel af 1800-tallet var der nemlig ikke regler for arbejdstidens længde, og svende skulle stå til rådighed for mestrene døgnet rundt.
Arbejdstiden varede derfor så længe, som mesteren bestemte. Den eneste fritid hele ugen var mandag eftermiddag. Lønnen var i 1873 sølle to kroner om ugen. Kost og logimåltiderne skulle dog indtages i forretningen og spisningen måtte afbrydes, hvis der kom kunder.